Effi Briest

København og Helsingør, om Limfjorden og om Aggershus og især om Thora von Penz, der – det måtte hun sige – havde været »typisk skandinavisk«, blåøjet, hørblond og altid i et rødt fløjlsliv, hvorved Jahnke fik et forklaret udtryk og atter og atter gentog: »Ja, sådan er de; rent germanske, langt mere tyske end tyskerne.«

Tager jeg ikke fejl, så beror lykken på to ting: at man fuldt ud går op i den stilling, man indtager (men hvilken embedsmand kan påstå det om sig selv?) Og for det andet – og det er det bedste – beror den på, at den ganske jævne hverdag har et tiltalende forløb: at man altså er udsovet, og at de nye støvler ikke klemmer. Når de 720 minutter, som en dags tolv timer udgør, går uden at give årsag til særlig ærgrelse, så kan man sige, man har haft en lykkelig dag.«