Ursula K. Le Guin

17-årige Owen har altid været lidt af en enspænder, men det hele ændrer sig, da han møder Natalie. Natalie gemmer sig i sin musik, men mødet med Owen giver hende lyst til at åbne sig for verden.

Tvillingeplaneterne Werel og Yeowe er domineret af værdier og traditioner, der går så langt tilbage, at de nærmest er blevet en del af mange beboeres dna. Nogle er slaver, andre er ejere, og det er bare sådan, det er. Men ikke alle er villige til at acceptere tingenes tilstand, og der er mange fronter at kæmpe på, hvis samfundet skal forbedres. Vigtigst af alt bliver kampen for frihed – frihed til kærlighed, lidenskab, uddannelse og alle de ting, som slavernes ejere tager for givet.

“Havvej” er en spændende samling af noveller, der alle udspiller sig i den lille amerikanske kystby Klatsand i staten Oregon. Hver novelle konfronterer os med en kvindeskæbne som repræsentant for en generation helt tilbage fra 1890‘erne og op til slutningen af 1900-tallet. Byens fælles historie blandes med de enkelte personers, og således bliver bogen et portræt af et samfund og en tid såvel som en række individuelle kvindeportrætter.

“Altid hjem” er en utopisk roman om keshfolket, der i en fjern fremtid bor i det nordlige Californien, hvor de lever i økologisk harmoni med respekt og forståelse for hinanden. Ursula K. Le Guin fortæller om deres skikke, kultur, madopskrifter, ceremonier og hverdagsliv, og skildringen af keshfolkets kontrast til nutidens kultur af krig, forgiftning, fråseri og udplyndring gør lige præcis det, som en utopisk roman skal gøre – den får os til at stille spørgsmål ved vores eget samfund og vores egen kultur.

"Åh, jah, frihed, rettigheder – lad dig ikke narre af ord, Itale. Ord flagrer bort med vinden, men fred er Guds gave, min dreng, det er sandheden." Angele var vis på at have overbevist Itale: hans tanker var så klare, kendsgerningerne så indlysende.
Ursula K. le Guins historisk-utopiske roman tager os med tilbage til 1800-tallets Østrig-Ungarn, hvor den unge Itale bliver revet med af de moderne idealer om frihed, lighed og broderskab og beslutter sig for at bryde med sin hjemby, Malafrenas, patriarkalske moral, der forventer, at den ældste søn overtager den fædrene gård. I stedet tager han til storbyen for at kaste sig ud i det politiske arbejde og kæmpe for sine idealer. Men livet i storbyen er slet ikke, som Itale har drømt om, og tanken om at vende tilbage til Malafrena er både tiltalende og frastødende for den unge mand

Ursula K. Le Guins socialutopiske roman «De udstødte» sætter to vidt forskellige planeter op over for hinanden – den ene står for kapitalisme, profit og ulighed, mens den anden opererer med anarkisme, nøjsomhed og ansvar. På den måde udtrykker Ursula K. Le Guin evigtgyldige samfundsproblematikker på en sanselig såvel som konkret måde og stiller vores eget samfund i nådesløst klart lys.
Den amerikanske forfatter Ursula Kroeber Le Guin (f. 1929) har skrevet et væld af romaner, noveller og børnebøger, som ofte indeholder elementer af science fiction og fantasy. Der er dog en særlig dybde i Ursula K. le Guins værker, der ofte viser mødet mellem mennesket og Det Andet eller Det Fremmede. Hendes bøger beskæftiger sig med emner som seksualitet, religion, politik, miljø og etnografi.

«Harpen var gået i arv fra Gwilans mor til Gwilan, hendes mesterlige spil ligeså, sagde folk. "Åh, ja," sagde de, når Gwilan spillede, “det er Dieras tone,” ligesom deres forældre plejede at sige, når Diera spillede: "Åh, ja, det er den ægte Penlintone!” Gwilans mor havde arvet harpen efter Penlin, en musikers dødsgave til den værdigste blandt eleverne.”
Novellesamlingen “Gwilans harpe” indeholder 11 noveller og bevæger sig som mange andre af Ursula K. le Guins værker i andre verdener end vores egen. Samlingen udgør sammen med “Det Ny Atlantis” Ursula K. le Guins samlede noveller fra perioden 1974–1982.

“Det Ny Atlantis” er en samling noveller med elementer fra science fiction- og fantasygenren. Hver af de otte noveller præsenterer os for et nyt univers, der byder på poesi, humor, skarp satire og hudløs realisme. Samlingen udgør sammen med “Gwilans harpe” Ursula K. le Guins samlede noveller fra perioden 1974–1982.