Manifester og opråb

Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.

Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.

"Vulkanø" er ikke i klassisk forstand et manifest, men en roman om at blive far og om den arv, man kan bære med sig.

En familie på fire er på en længere ferie til De Kanariske Øer. Børnene er et og fem, to små halvkloner af deres forældre, som er midt i trediverne og ikke har sovet i et halvt år. Turen går over et all inclusive-hotel, dyreparker, golde velhaverområder og ender i en grotte hugget direkte ind i de vulkanske klipper. I det fremmede træder familiens dynamikker frem, udfolder sig og spejles i mødet med andre familier. For fortælleren bliver det en anledning til at reflektere over sin egen opvækst, og det som gjorde det vanskeligt for ham at blive den far, han gerne vil være.

I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.

Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde.

ÆRØ MANIFESTET er en poetisk og normkritisk fortælling, der kaster et knivskarpt blik på de normer, som flertallet lever efter, selvom flere og flere mistrives. Gennem sin personlige fortælling maner Maj My Humaidan til mod og eftertanke og minder os om, at tiden er vores vigtigste ressource.

Bliver vi reddet af teknologien? Hjælper det at sortere sit affald og købe genbrugstøj? Hvordan lærer vi at leve bedre med og i naturen?

Otte af landets største forfattere og formidlere er gået sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag om at skabe en helt ny antologi bestående af syv noveller og en illustreret historie, der hver især tager livtag med vor tids største udfordring: klimakrisen.

Få forfatternes bud på, hvordan en bæredygtig fremtid ser ud, eller hvordan et dystopisk scenarie med stigende temperaturer påvirker mennesker på hele kloden. Klimaministeriets fagfolk har stillet deres viden til rådighed for at klæde forfatterne bedst muligt på, når de skildrer hver sit billede af vores liv under den grønne omstilling.

Hvad indebærer det at være menneske under klimakrisen, hvordan ændrer de grønne tiltag fremtidens samfund, og hvordan rummer ny teknologi potentielt løsningen på klimakrise? Tænk videre og lad dig inspirere til selv at engagere dig i klimakampen sammen med Klimaministeriet og Politikens Forlag.

JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

Med “Nye balancer” griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.
I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.

DET ER EFTERÅRET 2020. Isoleret i sit hjem sidder Mathilde Walter Clark og ser på, da den nationale minkaflivning ruller over tv-skærmen. I forgrunden står en mand og græder, men hendes blik kan ikke løsrive sig fra det der foregår i baggrunden. Billederne stemmer ikke med den historie der bliver fortalt, den vi senere har lært at kende som ”minksagen”.

Det sidste hun ville, var at skrive en bog om mink. Men hun går i gang med at lede efter svar som var der tale om en kriminalgåde. Optrævlingsarbejdet fører hende ud i verden og tilbage i tid. Forbi de amerikanske gaskamre, korruption i Kina og danske forskere der ved hvordan man slanker en mink, for at ende dér hvor historien begyndte for længe, længe siden: Hos to rastløse mænd på en lille ø ud for Canadas kyst.

Det blinde øje er en beretning om menneskets evne til at gøre sig selv til forgrund, og om hvad der sker med os, når dyrene bliver fortrængt fra vores historier.

I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene?

I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?