Retrodigitalisering

“Roser og laurbær”, der oprindeligt udkom i 1978, er en afhandling om den danske forfatter og kvindesagsforkæmper Thit Jensens forfatterskab. Forfatterskabets gennemgående tema var kvindens stilling i samfundet og misforholdet mellem kvinders arbejde og deres juridiske rettigheder. Gennem analyser af tre udvalgte værker beskriver Elisabeth Møller Jensen den danske kvindekamps udvikling og udfordringer gennem det 19. og 20. århundrede.

”Psykisk arbejdsmiljø” giver et overblik over de problemer, man skal holde øje med for at forhindre et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Else Relster ser blandt andet på arbejdets organisering, vold på arbejdspladsen, isoleret arbejde og skifteholdsarbejde, og hun slår til sidst fast, hvem der har ansvaret for det psykiske arbejdsmiljø.

I ”Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880–1980” fra 1987 analyserer kønsforsker Bente Rosenbeck kvindens historie gennem godt 100 år og beskriver blandt andet forskellene ved kvindelivet i byen og på landet. I bogen behandles desuden emner som seksualitet og køn, klædedragt, fødsel og barsel samt kvinders biologi.

”Når mænd mødes” blev udgivet første gang i 1987 og skulle vise sig at blive en banebrydende udgivelse om et emne, der ellers var meget underbelyst og mange steder stadig tabubelagt: den mandlige homoseksualitet. I bogen undersøges de mange forskellige aspekter af homoseksualitet blandt mænd i sammenhæng med andre kultur— og samfundsfænomener: byer, normsammenbrud, sport, kønskamp, billedmedier, videnskab og politi ud fra et historisk, sociologisk, medicinsk og kulturelt perspektiv.

”Elsk dig selv. 22 veje til større selvværd, ligeværd og livsglæde” er en praktisk anlagt selvhjælpsbog, der giver dig mulighed for at se på dine holdninger til dig selv og til andre fra forskellige sider. Liselotte Christensen beskriver let og præcist, hvorfra dårlige vaner og negative tankemønstre stammer og kommer med forslag til, hvordan vi kan blive dem kvit.

Else Relsters ”Grundbog i psykologi” er lige præcis det, titlen indikerer. Den er en letlæselig introduktion til psykologi, som behandler de mange hovedområder inden for psykologien og giver læseren lyst til at beskæftige sig mere indgående med bestemte emner. Bogen er oprindeligt skrevet til undervisningsbrug i gymnasiet og på hf, men bruges i dag også i folkeskolens ældste klasser.

"Lyst eller Nød?" er en redegørelse for kvinder og mænds homoseksualitet set i et historisk, politisk, sociologisk og kulturelt perspektiv. Den blev udarbejdet i 1986 af Henning Bech og Karin Lützen på foranledning af Kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet, der var nedsat af Folketinget. Redegørelsen havde til formål at sammenstille og fremlægge tilgængelig videnskabelig dokumentation om homoseksualitet og homoseksuelles livsform. Den giver et grundigt overblik over samt indblik i homoseksuelles situation gennem tiden og er på den måde fortsat aktuel den dag i dag.

Edith Rodes opslagsværk ”Den gyldne bog om danske kvinder” gemmer på kapitler om kvindebevægelsen i Danmark, kvindens rolle i hjemmet og kvinders vilkår generelt og supplerer med et enormt illustreret persongalleri af individuelle kvindeskæbner, kendte såvel som ukendte. ”Den gyldne bog om danske kvinder” udkom i 1941, og på den anden side af 2. verdenskrig fik kvindebevægelsen endnu mere vind i sejlene. Edith Rodes bog giver et autentisk og upoleret billede af datidens kvindesyn — fra feministernes perspektiv.

"Emancipation som lidenskab. Camilla Collett i liv og værk" omhandler den norske 1800-talsforfatter Camilla Collett, som er kendt for sit kvindepolitiske forfatterskab, og som fik stor betydning for debatten om kvindefrigørelsen i 1800-tallet. I 1854–55 udgav hun hovedværket "Amtmandens Døtre", som var den første realistiske roman om kvinders liv og vilkår. Denne bog er en analytisk læsning af værket, hvor forfatter og kønsforsker Elisabeth Møller Jensen undervejs belyser temaer som begær, frigørelse og romantik som protest.

"Bidrag til den danske kvindebevægelses historie 1870–1900" fra 1977 er en videnskabelig afhandling om kvindebevægelsens opståen og udvikling. I bogen skildres kvindebevægelsens udvikling i forhold til det borgerlige samfunds udvikling og tidens øvrige politiske strømninger.

“Forbrydertyper hos Shakespeare” indeholder seks essays om Shakespeares mest markante forbryderkarakterer: Brutus og Cassius fra “Julius Cæsar”, Macbeth og Lady Macbeth fra “Macbeth”, Richard III fra skuespillet af samme navn og Iago fra “Othello”. Med sin store faglige viden og interesse for retspsykiatri og jura har August Goll analyseret og fortolket forbryderen som type samt de sociale omstændigheder, der leder til forbrydelser. Analyserne kan læses som foregangseksempler på det fag, der senere har fået navnet “law and literature” på engelsk.

”Drømmetydning for begyndere” gør alle i stand til at tolke deres drømme og opnå en større forståelse for sig selv og sit følelsesliv. Bogen beskæftiger sig både med drømmenes opbygning og de psykologiske teorier omkring dem. Den indeholder desuden et udførligt opslagsværk, så man kan slå de forskellige elementer fra ens drømme op og få forklaret, hvad de typisk repræsenterer.

Her kommer for første gang en bog på dansk, der samler og oplyser om alle de filosofiske og spirituelle overvejelser, der i de sidste årtier er blevet gjort omkring bevidsthed. Steen Relster forsøger på denne måde at skabe rammerne for en ny samlende fortælling til afløsning af religioner, hvis dogmer mange ikke rigtigt længere tror på, henvisnede ideologier og den herskende naturvidenskab, som endnu ikke formår at forklare menneskets største spørgsmål — liv og bevidsthed.

Katharsis er et gennemgående begreb i filosofi, religion, litteratur og ikke mindst i psykoanalyse, hvor det spiller en afgørende rolle. Judy Gammelgaards afhandling ”Katharsis. Sjælens renselse i psykoanalyse og tragedie” fra 1993 belyser og analyserer begrebet fra forskellige indgangsvinkler og forklarer dets enorme betydning for psykoanalysen og terapeutens arbejde med patienten.

I ”Erindringens udveje” undersøger professor i nordisk litteratur Johnny Kondrup selvbiografien som litterær genre og belyser gennem analyser af selvbiografier af store kulturpersonligheder som Ole Wivel, Elsa Gress og Thorkild Bjørnvig selvbiografiens umulighed.

Hvordan opnår man fred i verden? Hvilke forudsætninger kræver freden for at forblive, og hvordan kan den bedst opnås? Disse spørgsmål diskuteres i ”Hvordan fred?”, der kan læses som en fortsættelse til bogen ”Hvorfor krig?”. Bjøl kigger langt tilbage i historien for at besvare sine spørgsmål.

Erling Bjøl sætter spørgsmålstegn ved krigens væsen og nødvendighed. "Hvorfor krig?" spørger han og fortæller ud fra sit enorme kendskab til emnet om krig og væbnede konflikter gennem historien.

Trebindsværk om verdenshistorien efter anden verdenskrig skrevet af den legendariske forfatter, historiker, politolog og journalist Erling Bjøl (f. 1918).