Robinsamse og flugten til Alcatraz

n anden. Først kastede han et par håndfulde sild ud til søløverne. De store dyr pilede rundt i vandet og spiste sildene på ingen tid. Bagefter stak dyrepasseren to fingre i munden og piftede. Søløverne svømmede en sidste runde, og så skød fire glinsende kroppe op af vandet og satte sig på de kunstige klipper. Dyrepasseren kastede ringen. Den største søløve greb den på snuden og vraltede hen og afleverede den til dyrepasseren til gengæld for en sild.

„Ha-ha,“ klukkede Robin. „De ligner fuldstændig de kawaii-numser, du altid tegner.“

Men Samrita hørte ikke efter. Hun kiggede ned i den anden ende af anlægget, hvor der lå en søløve helt alene. Det var først nu, Robin fik øje på den.

Kom nu, Robin, din slaskegøj! Få lidt fart på! Vi skal hen til søløverne!“

Samrita havde fundet en tavle, hvor man kunne læse om alle dagens aktiviteter i zoo. Kl. 12.15: Dyrepasser Frank fodrer søløverne, stod der. Hun tog Robin i hånden og løb af sted med ham. Hvis de skyndte sig, kunne de lige nå det.

Søløverne havde et flot anlæg med et kæmpestort bassin og nogle kunstige klipper, de kunne hvile sig på, når de ikke gad svømme mere. Og så var der en tunnel med en stor glasrude, hvor publikum kunne gå ned og kigge ind til søløverne under vandet.

Der var ikke særlig mange mennesker i zoo sådan en helt almindelig hverdag, så Samrita og Robin fik plads allerforrest.

Dyrepasseren stod allerede inde i anlægget i sine store gummistøvler. Han havde en spand med sild i den ene hånd og en rød plasticring i de

om nu, Robin, din slaskegøj! Få lidt fart på! Vi skal hen til søløverne!“

Samrita havde fundet en tavle, hvor man kunne læse om alle dagens aktiviteter i zoo. Kl. 12.15: Dyrepasser Frank fodrer søløverne, stod der. Hun tog Robin i hånden og løb af sted med ham. Hvis de skyndte sig, kunne de lige nå det.

Søløverne havde et flot anlæg med et kæmpestort bassin og nogle kunstige klipper, de kunne hvile sig på, når de ikke gad