I gamle dage – og de er ikke så gamle endda – var en praktiserende læge familiens læge, husets læge – ham der besøgte os hjemme og kendte familien ud og ind.
I dag har vi lægehuse med mange læger samlet ét sted, og vi har mange speciallæger. Den nære kontakt mellem læge og patient er næsten forsvundet.
Og det er synd både for patienter og læger. For patienterne, fordi man ikke længere har den trygge tilknytning til en person, der er vigtig for familien – og for lægen, der ikke længere får de oplevelser og den visdom og menneskekundskab, tidligere generationer fik gennem den tætte kontakt med patienterne.
Ole Jonshøj har levet et langt liv som praktiserende læge og fortæller i denne bog sine erindringer. Om mennesker han mødte og lærte at kende på godt og ondt, om oplevelser og fænomener, der ville være utænkelige i dag.
Tiderne ændrer sig – også inden for lægekunsten. Ole Jonshøj gør med sin bog sit til, at vi skal huske, hvordan det var engang.
Ole Jonshøj (1914–2004) blev født i København og uddannet læge. Da han havde taget sin afsluttende eksamen flyttede han til Jylland, hvor han praktiserede, indtil han gik på pension i 1980. Først da begyndte han at skrive bøger. Debuten kom med «Min onkels violin – og andre fortællinger» i 1986 og siden fulgte yderligere to skønlitterære bøger samt en erindringsbog om livet som læge op gennem det 20. århundrede.
