Det der ikke slår os ihjel

Der var sket noget på bladet – noget der ikke var godt.

Erika Berger

Prolog

ET ÅR TIDLIGERE VED DAGGRY

Denne historie begynder med en drøm. Egentlig ikke nogen specielt mærkværdig drøm. Det er blot en hånd, som rytmisk og vedholdende slår mod en madras i det gamle værelse på Lundagatan.
Alligevel får den Lisbeth Salander til at rejse sig fra sin seng i det tidlige morgengry. Derefter sætter hun sig ved sin computer og påbegynder jagten.

Men de havde moral, og frem for alt vidste de, også af egen erfaring, hvordan magt korrumperer, og specielt hvordan magt uden tilsyn gør det, og ingen af dem brød sig derfor om tanken om, at de værste og mest skruppelløse hackerangreb ikke længere blev udført af enkelte rebeller og outlaws, men af statslige kolosser, som ville kontrollere befolkningen. Plague og Trinity og Bob the Dog og Flipper og Zod og Cat og hele slænget i Hackerrepublikken havde derfor besluttet at slå tilbage ved at hacke NSA og lave ballade på en eller anden måde.
Det var imidlertid ikke nogen let opgave. Det var lidt som at røve Fort Knox, og som de overmodige idioter de var, ville de ikke bare ind i systemet. De ville tryne det. De ville skaffe sig en superbrugerstatus, eller Root for nu at tale Linuxsprog, og derfor havde de brug for at finde ukendte sikkerhedshuller, såkaldte zero days – først på NSA’s serverplatform og dernæst længere inde i organisationens intranet, NSANet, hvorfra NSA’s signal­rekognoscering over hele verden foregik.
Som sædvanlig begyndte de med lidt social engineering.

derfor blev jeg selvfølgelig vældig interesseret, da vi via signalrekognoscering fik at vide, at netværket kunne have en afhopper – nogen der måske kunne give os lidt indblik, hvis vi bare kunne få fingre i fyren,

NSA, National Security Agency, er en føderal myndighed
i USA, hjemmehørende under Forsvarsministeriet. Hovedkontoret
ligger i Fort Meade i Maryland ved Patuxent-motorvejen.
NSA har siden oprettelsen i 1952 arbejdet med signalovervågning – i dag
først og fremmest af internet og telefoni. Myndigheden har gang på
gang fået øgede beføjelser og overvåger i dag over
tyve milliarder samtaler og korrespondancer dagligt.

Gabriella mindedes, hvordan Frans Balder havde stået i døråbningen ind til hendes kontor for ikke så længe siden og mumlet om, at han drømte om “et nyt liv” – hvad han så ellers havde ment med det.

Men intet varer evigt, måske ikke engang kærligheden til Millennium, og for øvrigt var det ikke noget godt tidspunkt at drive blade med fokus på dybdeborende journalistik.

“Man kan aldrig overvurdere humorforladtheden hos underbetalte moralister,”

levet under falsk navn som Jan Holtser