Dødenkelt

forespørgsel

øje i mørket til Luke, der sad

Robbo bremsede op, da de nærmede sig afkørslen og blinkede med det ene øje i mørket til Luke, der sad ved siden af ham på forsædet.

Så stak han den i lommen, tog en skovl og begyndte at skovle jord ud over kanten af hullet og brølede af latter, da den raslede ned på kistens låg.

Pete, der havde walkie-talkien i sin frakkelomme, tog den op og tændte den. „Testing!“ sagde han. „Testing!“

vejen, mens hjulene snurrede på den våde

Normalt drak han ikke særlig tæt, men i aften havde han parkeret hjernen på bunden af flere øl- og vodkaglas, end han nogen siden før havde tømt — og på flere pubber, end det havde været klogt at besøge.

Han viste sit kort til vagten i receptionen og begav sig op ad den tæppebelagte trappe, forbi antikke knipler opsat i mønstre på blå tavler og halvvejs oppe ad trappen endnu to store, blå tavler med fotografier af nogle af de ledende politifolk, der arbejdede i denne del af bygningen.

Så gik han gennem et stort kontorlandskab fyldt med skriveborde, hvor kun få var optaget i dag, og kontorer på begge sider markeret med indehavernes navne og Sussex-politiets våbenskjold.