Mennesket er nødt til at erkende tomheden og ensomheden for overhovedet nogen sinde at slippe ud af den og forvandles. Det er det underliggende tema i Ole Sarvigs digtkreds, der består af «Grønne digte», “Jeghuset”, “Legende”, “Mangfoldighed” og “Menneske”. Med «Min Kærlighed” understreger Sarvig temaet endnu engang og føjer en afsluttende epilog til den digtkreds, der udgør kernen i hans lyriske virke.
Ole Sarvig (1921–1981) var dansk forfatter og digter. Han er mest kendt for sin lyrik, men han skrev også romaner, essays og debatbøger om billedkunst m.m. Han debuterede i 1943 med digtsamlingen «Grønne digte”, og digtet “Regnmaaleren” herfra er optaget i Kulturkanonen. Et hovedtema i Sarvigs forfatterskab er det moderne menneskes krisesituation og udsathed i en verden uden faste normer, hvortil den eneste løsning synes at være nåden og kærligheden i en religiøs forstand. Ole Sarvig modtog mange priser for sit forfatterskab, og fra 1972 var han medlem af Det Danske Akademi.
