Dødens instrumenter 4. De faldne engles by

„Sommes-nous les deux livres d’un même ouvrage?“

hår strejfede hans hånd. „Du kan ikke skjule dit sande

Alec havde kæmpet mod denne type skabninger før, kultmedlemmer, der tjente en dæmon

Jeg er stødt på Dagslysere før, men har ikke set en i hundrede år. Ja,“ tilføjede hun med et smil, „jeg ser yngre ud, end jeg er.“
„Nej, egentlig ikke

Alec hævede sit blå blik. „Hvem er Will?“
Magnus lo – det lød som et suk. „Will. Du gode gud. Det er længe siden. Will var Skyggejæger ligesom dig. Og ja, du ligner ham af udseende, men slet ikke af sind. Dér minder Jace faktisk mere om ham – og mit forhold til dig er slet ikke, som det jeg havde til Will. Er det det, der går dig på

En eller anden havde ridset bogstaverne JGind i stenen lige over sengestellet, hvilket fik ham til at spekulere over, hvad de betød

Jace Lightwood,“ hviskede Jace ud mellem blege læber. „Lightwood, ikke Herondale

Jeg ville ønske, at jeg havde været her, sagde han uventet blidt, da du voksede op, for så ville jeg have set sandheden i dit ansigt, Jace Lightwood, og vidst, hvem du var

Kan du huske Will Herondale? Ja, det ved jeg, du kan. Drengen – Lightwood-sønnen – de ligner oven i købet hinanden.“

Han kunne se gaslamperne for sig og lugte røg, skidt og heste, disens metalliske strejf, blomsterne i Kew Gardens. Han så en dreng med sort hår og blå øjne ligesom Alecs. En pige med lange, brune krøller og et alvorligt ansigt.