Anders Morgenthaler

Morgenthalers Dyrefabler: Lille Puha og tre andre fabler

Tommyцитирапреди 2 години
Og lidt efter ankom han til Vortesvinets territorium.
Frankцитирапредходен месец
Der var engang et næsehorn, der hed Bertel. Han sov tungt under en busk, mens bladene knitrede, og solen smeltede nattens dug. Bertels tunge krop hævede sig i takt med hans snorken. Han lå på den bare jord, og det gav en billefamilie rig lejlighed til at flytte ind i hans øre. Men deres højlydte småskænderier om, hvor farmors gamle sofa skulle stå, vækkede snart Bertel. Han missede med sine store, bløde øjne. Hans øjenvipper var lange og ifølge en nu tidligere bekendt feminine.

Bertel rejste sig langsomt op. I samme øjeblik trådte billefamilien ud af hans øre, svært tilfredse med indretningen og specielt placeringen af farmors sofa. De tumlede ud over kanten af øret og styrtede rædselsslagne mod jorden, mens de alle undrede sig over, at deres hus ikke længere lå i stuen, men i tiendesalshøjde.

Bertel kløede sig i øret og spiste det, der irriterede hans øregang. Det knasede herligt, som småbitte træstykker, der splintrer.

Næsehornet strakte sig i solen. Det ville blive en varm dag. Han slog sig lidt på sine baller. De var helt døde og summede. Det er faktisk en af de få ulemper ved at være næsehorn: sovende numsepuder, og så selvfølgelig det faktum, at en masse mennesker vil skyde dig og save dit horn af for at putte det i te. Det er også en stor ulempe for et næsehorn.
Mette Thrane Nielsenцитирапреди 4 месеца
”Jeg kan vaske mig,” sagde Bertel.
Casper Hartung-Struerцитирапреди 5 месеца
Bertel nikkede igen, men mest fordi verden på ingen måde gav mening. Han havde lavet en kæmpe tegning, han var glad for den, han kunne se, at der nu kom flere og flere dyr hen til væggen og betragtede hans tegning, mens de smilede. Mange af dem havde heller aldrig nogensinde hørt eller set havet. De så glade og tilfredse ud. Men Bertel følte sig tom indeni. Hvorfor ville hyænen ikke give ham noget mad, sådan som de havde aftalt?
”Vi ses, Bertel,” fnisede hyænen. ”Det her bliver en stor succes for dig! Takket være mig har du udviklet dig – ganske gratis! Hvilket minder mig om noget vigtigt!”
Hyænen vendte sig om mod dyrene, der beundrede vægmaleriet. ”Hør her, øje-nassere! Så skal der enten lægges et styk foder, eller også tager man sine klamme nethinder og fiser ad helvede til!”
Dyrene kiggede på hinanden og slap den
Casper Hartung-Struerцитирапреди 5 месеца
”Ah-ah-ah, dem beholder jeg. Det er en del af de samlede udgifter, Bertel, det ved du sgu da godt!”
Casper Hartung-Struerцитирапреди 5 месеца
”Argh, du har dårlig ånde, min ven,” sagde hyænen indladende, mens den viftede sig for næsen. ”Du skulle få dig noget at spise.”
Bertel nikkede, og nu var han enig. Han skulle finde noget at spise. ”Nå, men så smutter jeg,” sukkede han og gav sig til at samle sine farver sammen.
Karen Pedersenцитирапреди 7 месеца
Lad os springe over resten
Karen Pedersenцитирапреди 7 месеца
Vi skal over til krokodillerne.
Maiken Kongerslev Finkцитирапреди 8 месеца
Hun skriver og skriver al hånen, de salte tårer og den bitre smag af vrede om til en lækker smoothie. Sådan en dejlig, kold, syrlig, sukret, frisklavet smoothie. Jeg tænker jordbær/passionsfrugt-smag. En smoothie, alle kan lide.
Og jeg skal love for, at folk kunne lide den smoothie, som Bonnie havde skrevet. Alle køber bogen. Alle skriger af grin. Og Bonnie kommer i tv og forklarer det hele. Først griner folk bare af hende, og hun griner med og får dem til at grine endnu mere. Men så ringer de fede, de grimme, de handicappede, dem, der ikke kan stave, dem, der ikke kan glædes, dem, der er blevet slået, dem, der har mistet kærligheden, og alle de andre, der ikke kan leve et liv uden skrammer.
De ville høre Bonnie tale om, hvordan hun havde overlevet alle de frygtelige ting. De ville også grine, men de ville helst høre hende tale om livet, og hvordan man lever det. Og Bonnie fortæller dem, at hun ikke rigtig levede, før hun mødte Hjørdis på bænken. Hun fortæller, at det handler om måden, man ser livet på. En ting kan man være sikker på: Livet leves, og man kan enten vælge at leve med det eller imod det.
Pia Skovцитираминалата година
”Det er fand’me det samme med alle jer KUNSTNERE! I tåger rundt hele dagen og samler INSPIRATION, eller hvad fanden I nu kalder det! Men laver I noget?! Gu gør I røv! I er en flok luddovne, ugidelige røvhuller.
Pia Skovцитираминалата година
”Hør her, øje-nassere! Så skal der enten lægges et styk foder, eller også tager man sine klamme nethinder og fiser ad helvede til!”
Pia Skovцитираминалата година
Det er faktisk en af de få ulemper ved at være næsehorn: sovende numsepuder, og så selvfølgelig det faktum, at en masse mennesker vil skyde dig og save dit horn af for at putte det i te. Det er også en stor ulempe for et næsehorn.
Andersцитирапреди 2 години
kunne han se hele klippevæggen.
Og hvilket syn.
Et søslag af den anden verden udspillede sig på den hårde stenvæg. Store fisk i mange farver snoede sig ind og ud mellem havplanter og noget, Bertel mente var skibe
Andersцитирапреди 2 години
kan det være svært at se, hvad man laver. Men
Andersцитирапреди 2 години
Et søslag af den anden verden udspillede sig på den hårde stenvæg. Store fisk i mange farver snoede sig ind og ud mellem havplanter og noget, Bertel mente var skibe. Han havde aldrig selv set havet eller skibene, men han havde hørt fuglene fortælle om dem.
”Det er sgu godt nok,” sagde Bertel til sig selv.
Tommyцитирапреди 2 години
Nikkede, som han havde for vane, når han ikke kunne finde ud af, hvad han skulle svare eller tænke. Han begyndte at gå. Og lidt efter ankom han til Vortesvinets territorium.
Fru vortesvin vimsede rundt og forklarede Bertel, at hun gerne ville have et billede, der mindede om gamle dage, dengang alt var godt, og ingen havde det dårligt.
Pernille Isko Pimentaцитирапреди 2 години
som småbitte træstykker, der splintrer.
Næsehornet strakte sig i solen. Det ville blive en varm dag. Han slog sig
Pernille Isko Pimentaцитирапреди 2 години
på sine baller. De var helt døde og summede. Det er faktisk en af de få ulemper ved at være næsehorn: sovende numsepuder, og så selvfølgelig det faktum, at en masse mennesker vil skyde dig og save dit horn af for at putte det i te. Det er også en stor ulempe for et næsehorn.
Pernille Isko Pimentaцитирапреди 2 години
som småbitte træstykker, der splintrer.
Næsehornet strakte sig i solen. Det ville blive en varm dag. Han slog sig lidt på sine baller. De var helt døde og summede. Det er faktisk en af de få ulemper ved at være næsehorn: sovende numsepuder, og så selvfølgelig det faktum, at en masse mennesker vil skyde dig og save dit horn af for at putte det i te. Det er også en stor ulempe for et næsehorn.
Pernille Isko Pimentaцитирапреди 2 години
Bertel rejste sig langsomt op. I samme øjeblik trådte billefamilien ud af hans øre, svært tilfredse med indretningen og specielt placeringen af farmors sofa. De tumlede ud over kanten af øret og styrtede rædselsslagne mod jorden, mens de alle undrede sig over, at deres hus ikke længere lå i stuen, men i tiendesalshøjde.
Bertel kløede sig i øret og spiste det, der irriterede hans øregang. Det knasede herligt,