Tradition og nybrud: Pico della Mirandola

Den florentinske renæssancefilosof Pico della Mirandolas tanker har haft stor indflydelse på eftertidens idehistoriske udvikling. Johannes Sløk giver her en spændende skildring af denne mindre kendte, men meget interessante filosofs forfatterskab og ideer – ideer om menneskets uendelige frihed, dets grænseløse muligheder og skabende kraft, der endnu i dag udgør fundamentet for den vestlige verdens menneskesyn.
Johannes Sløk (1916–2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.
Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Faglitteratur Filosofi

132 печатни страници

Притежател на авторското право: Lindhardt og Ringhof
Оригинална публикация: 2017
Година на публикуване: 2017
Издател: Lindhardt og Ringhof

Подобни книгиВсички

Цитати

metteoveцитирапреди 4 години
En ny tanke dukker da op, renaissancens egen tanke om den grænseløse virksomhed, de skrankeløse muligheder og den uendelige produktivitet. Pointet er ikke længere, om virksomheden rettes mod det ene eller det andet, men at den i sit væsen er uden nogen afslutning. Og i denne tankes horisont viser en ny tid sig, hvor ikke længere antikkens harmoni eller middelalderens i alle planer velordnede opbygning, men hvor rastløsheden og det umådelige er det karakteristiske.
- Харесва ми
- Коментар
- Споделяне
  Facebook
  Twitter
  Копиране на линка
- Съобщете за това
metteoveцитирапреди 4 години
Hvert menneske er en verden, enestående og privat. Derfor kan han kun meddele sig i symbolik, i ord og billeder, i skrevne texter og i kunstneriske skabelser, kort sagt: ved i metaforiske omskrivninger at lade sin verden repræsentere ved noget andet. Men selv om hvert individ således er sin egen verden, er dog i anden forstand det ene menneske fælles med det andet om verdenen og dens ting, for det er jo det samme ene univers, der i hvert menneske bliver enestående og privat. Følgelig er symbolske frembringelser, og det vil jo for Pico sige hele det kulturelle livs område, lovbundet og i stand til at blive udlagt; det kan tilbage-oversættes af det enkelte menneske til den adækvate mening. Det er let at se, at de tanker, Pico her gør sig, er et forstade til den langt mere omfattende metafysiske teori, som Leibniz sidenhen udformede under begrebet harmonia præstabilita.
- Харесва ми
- Коментар
- Споделяне
  Facebook
  Twitter
  Копиране на линка
- Съобщете за това
metteoveцитирапреди 4 години
Sandheden kan slet ikke på den måde overføres; den har sin kilde i det indre og må udarbejdes individuelt i personens skikkelse; anderledes er den slet ikke til. Det er indlysende, at Pico her genoptager den sokratisk-platonske tanke om vilkårene for den etiske videns erhvervelse4
- Харесва ми
- Коментар
- Споделяне
  Facebook
  Twitter
  Копиране на линка
- Съобщете за това