Nazisten og psykiateren

Efter Anden Verdenskrig kom et antal højtstående nazister i de allieredes varetægt, og den amerikanske psykiater Douglas M. Kelley fik til opgave at vurdere, om de var i stand til at gennemføre en retssag. Han benyttede sig naturligvis af chancen for at studere topnazisterne indgående, blandt andet ved hjælp af de såkaldte rorschachtests. Kunne han — ved at kortlægge deres sind — finde et fællestræk, der kunne forklare nazismens ugerninger?

Undervejs undgik Kelley ikke at komme tæt på de fængslede. Især den diabolske, men charmerende Hermann Göring gjorde et dybt indtryk på psykiateren. Bogen er således også den dramatiske historie om, hvordan mødet med nazisterne blev skæbnesvangert for Kelleys eget liv. I sin søgen efter ondskabens rod blev han besat af studier af forbrydelsens væsen og endte med at tage livet af sig med en cyankaliumpille magen til dem, de højtstående nazister brugte.

Bogen fortæller samtidig den fascinerende historie om, hvordan topnazister som Hermann Göring, Albert Speer, Rudolf Hess, Ernst Kaltenbrunner, Joachim von Ribbentrop, Alfred Rosenberg og Karl Dönitz blev detroniseret fra deres ophøjede positioner i det nazistiske hierarki og stillet til ansvar for deres handlinger som anklagede ved Nürnbergprocesserne.