Hanne Høst er en rigtig sælhundepige. Hun lærte at svømme, næsten før hun kunne gå, og hendes far var sømand, før han forulykkede på havet og mistede førligheden. Nu er Hanne 15 år, og når hun har taget realeksamen, skal hun have kontorplads hos købmanden. Men hun længes efter livet på havet og de sælhunde, som hun plejede at svømme rundt med …
Anne Lykke er pseudonym for den danske forfatter Niels Meyn (1891–1957), som skrev et hav af børnebøger og krimier under flere forskellige pseudonymer, heriblandt Robert Sterling og Ellinor Bell. Niels Meyn debuterede i 1904 med «Den stjålne undervandsbåd» og nåede at udgive hele 226 værker inden sin død i 1957.