En gang imellem, når jeg lå vågen og lyttede til terrassedøren der stod og svingede i brisen, og fårekyllingerne der sang ude i haven, var det som om jeg næsten fysisk kunne mærke tomheden i Sorayas livmoder, som et levende, åndende væsen. Den havde sneget sig ind i vores ægteskab, denne tomhed, ind i vores latter og i vores elskov. Og om natten, i mørket i vores soveværelse, var det som om jeg kunne mærke den stige op fra Soraya og lægge sig imellem os. For at sove imellem os. Som et nyfødt barn