En lille bog om universet

galakser passerer gennem hinanden, vil der i mange tilfælde ikke ske noget videre med de allerede eksisterende stjerner. Afstanden mellem de enkelte stjerner i galakserne er nemlig så stor, at de vil passere forbi hinanden uden at støde sammen.

Når vi ser lyset fra Solens nærmeste nabostjerne, Alfa Centauri, så har det været over 4 år undervejs. Dvs. vi ser ikke stjernen, som den ser ud i dag, men som den så ud for 4 år siden. Når vi observerer stjerner, der befinder sig nær centret af Mælkevejen, så har lyset fra dem være omkring 25.000 år undervejs. Des længere borte noget er, des længere har lyset brugt for at nå frem til os. Således har lyset fra den fjerneste galakse, som vi har mulighed for at observere, været omkring 13 milliarder år undervejs.

At det er sådan, er på sin vis svimlende, idet det betyder, at når vi ser på Månen, der ligger omtrent 400.000 km borte, så ser vi den, som den så ud for godt et sekund siden, for det er den tid, det tager lyset at tilbagelægge den afstand. Lyset fra Solen er godt 8 minutter om at nå frem til os, det betyder, at hvis Solen gik ud, ville der gå 8 minutter, før vi opdagede det

Hvis Jorden var et sort hul, ville dens begivenhedshorisont ikke fylde mere end en sukkerknald.

Hvert sekund passerer 100.000 milliarder neutrinoer fra Solen gennem hvert af os mennesker, uden vi mærker det mindste til det. Det kan lade sig gøre, fordi neutrinoer kun vekselvirker meget lidt med almindeligt stof. De kan passere uhindret igennem vores krop, eller Jorden for den sags skyld, uden at støde ind i eller blive afbøjet af atomerne.

Solen har nok været cirka 16 gange rundt om Mælkevejens centrum på de 4,56 milliarder år, som den har eksisteret.

gammastråling. Til sidst forsvinder stoffet i det sorte hul. Man kan mene, at det er en lidt trist skæbne for en stjerne at blive trukket ind i et sort

Buesekund En enhed til måling af vinkler, som svarer til 1/3600 af en grad og 1/1.296.000 af en cirkel. Der går 60 buesekunder på 1 bueminut og 60 bueminutter på 1 grad

Rundt om Solsystemet findes en sværm af kometer, der ligger endnu længere borte fra Solen end Kuiperbæltet, det kaldes Oortskyen.