Forfatter Niels Martinovs biografi om en af dansk kulturlivs helt store personligheder, Henrik Stangerup (1937–1998). Igennem fire årtier gjorde Henrik Stangerup sig gældende som en nøgleperson i dansk kulturliv via sit prisbelønnede forfatterskab og sin rolle som kontroversiel debattør.
Niels Martinov (f.1949) er en dansk forfatter og gymnasielærer. Niels Martinov deltog i det danske studenteroprør i slutningen af 1960‘erne, og meldte sig ind i Venstre Socialisterne i 1973. Han blev ansat som gymnasielærer i dansk og film ved Det Frie Gymnasium i 1975. Niels Martinov debuterede som forfatter i 1984 og har siden hen udgivet en lang række bøger blandt andet romaner og biografier.