Използваме бисквитки, за да подобрим уебсайта на Bookmate и нашите препоръки.
За повече информация, моля, прочетете нашата Политика за бисквитките.
Приеми всички бисквитки
Настройки на бисквитки
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Нещо се обърка. Опитайте отново.
James Dashner

Maze Runner – Labyrinten

Træd ind i labyrinten, hvor kun den stærkeste overlever — og den hurtigste undslipper.
Maze Runner (1) — Labyrinten er en hæsblæsende og hjernevridende fortælling, hvor intet er, som det er ud. Trilogien er solgt til udgivelse i 18 lande, og første bind er bogen bag efteråret 2014’s store ungdomsfilm.

Husk. Overlev. Løb.

Da Thomas vågner, kan han ikke huske andet end sit navn. Han er omringet af fremmede — drenge, som heller ikke kan huske noget fra før. I to år har de boet i lysningen. Hver måned er der kommet en ny til. Ingen ved hvorfra.
Uden for de tårnhøje stenmure, der omgiver deres lille samfund, er der en uendelig og altid foranderlig labyrint. Den er drengenes eneste vej ud, men ingen er nogensinde kommet levende igennem den. Om natten lukker porten drengene inde. Og fjenderne ude.
Den næste, der ankommer, er en pige. Den første pige nogensinde. Og beskeden, hun har med, ændrer alt.

повече
367 печатни страници
Оригинална публикация
2014
Година на публикуване
2014
Издатели
Gyldendal, Høst og Søn
Поредица
Maze Runner
Вече чели ли сте я? Какво мислите за нея?
👍👎

Впечатления

  • Thomas Winkel Ravnсподели впечатлениепреди 7 години
    👍Струва си да се прочете
    🎯Струва си
    🚀Не мога да я затворя
    😄LOLZ
    💧Сълзливо

    Jeg synes bogen var meget anderledes end filmen. Ærgerligt at filmen ikke har det med. Men synes så også at det passer.

  • Jan Graus Sørensenсподели впечатлениеминалата година
    👍Струва си да се прочете

  • Viktoria er den sejeste🤡сподели впечатлениепреди 3 години
    👍Струва си да се прочете
    🔮Дълбока вода
    🌴Книга за плажа
    😄LOLZ

Цитати

  • Beinta Maria Jacobsenцитирапреди 7 години
    det. Man må aldrig have det dårligt med at græde. Nogensinde.«
  • vpalkinaцитирапреди 3 дни
    her vi spiser, her vi sover – vi kalder os selv for lysboere. Mere behøver du ...«
    »Hvem har sendt mig hertil?« spurgte Thomas, da vreden til sidst fik bugt med frygten. »Hvordan ...«
    Men Albys hånd fløj frem, og inden han kunne færdiggøre sætningen, greb Alby fat i Thomas’ trøje og lænede sig frem. »Rejs dig op, shank! Rejs dig op!« Alby rejste sig og trak Thomas med.
    Thomas fandt langt om længe sine fødder. Han bakkede op mod træet og forsøgte at komme væk fra Alby, der holdt sig helt tæt på ham.
    »Ingen afbrydelser, knægt!« råbte Alby. »Er du dum? Hvis vi fortalte dig det hele, ville du skide i bukserne og falde død om. Støverne ville slæbe af med dig, og så er du ikke en skid værd, vel?«
    »Jeg ved ikke engang, hvad du snakker om,« sagde Thomas langsomt og overraskende roligt.
    Newt lagde en hånd på Albys skuldre. »Alby, slap lidt af. Du gør det bare værre, okay?«
    Alby slap Thomas’ skjorte og tog et skridt bagud. Hans brystkasse hævede og sænkede sig hurtigt. »Jeg har ikke tid til at være flink, bønnespire. Dit gamle liv er forbi, dit nye liv er begyndt. Lær reglerne hurtigt. Lyt, tal ikke. Er du med?«
    Thomas kiggede hen på Newt og håbede at finde opbakning. Det hele kværnede rundt
  • vpalkinaцитирапреди 19 дни
    de grå sten. Et par træer omgav den, og deres rødder mindede om krogede fingre, der gravede sig ned i klippegulvet for at søge føde. I et andet hjørne af komplekset var der haver – herfra kunne Thomas se majs, tomatplanter og frugttræer.
    På den anden side af gårdspladsen var der indhegninger med får og grise og køer. En stor lund fyldte det sidste hjørne; de nærmeste træer så forkrøblede og visne ud. Himlen ovenover var skyfri og blå, men Thomas kunne ikke finde solen, på trods af det klare dagslys. De snigende skygger på væggene røbede hverken tid eller kompasretning. Det kunne lige så godt være tidligt om morgenen som sent på eftermiddagen. Da han åndede dybt ind for at dulme sine nerver, blev han bombarderet med en blanding af lugte. Friskgravet muld, gødning, fyrretræ, noget råddent og noget sødt. På en eller anden måde vidste han, at det var lugte, der hørte til på en bondegård.
    Thomas kiggede igen på dem, der havde taget ham til fange. Han følte sig kejtet, men ønskede desperat at stille spørgsmål. Fange, tænkte han. Hvorfordukkede det ord op i mit hoved?Han skannede deres ansigter, betragtede og vurderede de forskellige udtryk. En af drengenes øjne blussede af had og fik ham til at stoppe brat op. Han så så vred ud, at det ikke ville være kommet bag på Thomas, hvis drengen havde forsøgt at dolke ham. Han havde sort hår, og da de fik øjenkontakt,

На лавиците

  • Søren Bodholdt Hutters
    Huskeliste
    • 651
    • 7
  • b6862933812
    Signe
    • 118
    • 5
  • Hanne Madsen
    Hanne
    • 112
    • 4
  • Tina Charlotte Dichmann Skipper
    Y/A
    • 69
    • 4
  • lars72lbn
    Maria!
    • 92
    • 3
fb2epub
Плъзнете и пуснете файловете си (не повече от 5 наведнъж)