”Således som litteraturens, filosofiens og kulturens historie nærmere beretter om, sattes der ind i verden nye tanker om religion, om liv og død, om menneskets betydning og rettigheder. Der dannede sig nye anskuelser om kunsten, dens værd og formål. På denne tid, da ordene ’sentimental’, ’empfindsam ’ nys var opfundne, fordrede man af kunsten, at den skulle udtrykke følelser, at den skulle lade personligheden komme til udfoldelse.”

Det er ikke så mærkeligt, at vi også ser dette nybrud i musikkens verden i 1700-tallet, hvor oplysningstiden vendte hele det europæiske verdensbillede på hovedet. Hortense Panum og William Behrend beskriver denne spændende periode inden for musikkens historie og fortæller om nogle af de største komponister, der gjorde sig gældende på denne tid. Bogen fokuserer på blandt andre Sebastian Bach, W. A. Mozart, Ludwig van Beethoven, Joseph Haydn og C. W. Gluck. Bogen fortæller om musikhistorien i både 1700-tallet og 1800-tallet, hvor også Richard Wagner spillede en central rolle i europæiske musik.

Hortense Panum (1856–1933) var en dansk musikhistoriker, der bidrog med mange bøger og afhandlinger om den europæiske musikhistorie. Hortense Panum var underviser i musikhistorie ved Det kgl. danske Musikkonservatorium og på Folkeuniversitetet.

William Behrend (1861–1940) var en dansk musikforfatter, der skrev både bøger og artikler om musik. Han arbejdede som musikkritikker på bladene ”Tilskueren”, ”Illustreret Tidende” og ”Politiken” og udgav blandt andet en bog om Ludwig van Beethoven.

Sammen skrev Hortense Panum og William Behrend det indflydelsesrige tobindsværk ”Illustreret musikhistorie” i 1905 samt ”Musikleksikon” i 1924.

Ludwig van Beethovens klaversonater. I belysning af hans personlighed og livsforhold