”Om parlamentarismen er en velsignelse for andre lande — med andre valglove — lades her ude af betragtning; for Danmark — enten den nu ligger i folkekarakteren eller i valgloven — har parlamentarismen i dette tilfælde været en forbandelse. Dette vil ikke blive modsagt af andre end dem, der lever højt af parlamentarismen, altså af førerne for det nu regerende folketingsflertal, af disse føreres venner og kreaturer, samt af hele slænget af medinteresserede journalister og politikere.”
Skal Folketingets flertal vælge ministrene, og kongen bare underskrive som en formalitet? Det blev debatteret overalt i det danske samfund omkring århundredeskiftet, hvor flere og flere begyndte at se kritisk på den måde, det danske folkestyre havde udviklet sig. K.G. Brøndsteds bog fra 1908 argumenterer for kongens vigtighed, når det kommer til at vælge ministre, og fortæller hvor galt det kan gå, når det lades op til Folketinget at vælge ministrene uden om kongen.
K.G. Brøndsted (1851–1945) var cand.phil. og forfatter fra Sønderjylland. Brøndsted udgav et antal bøger, men er nok mest husket for sin danske oversættelse af Marcus Aurelius' ”Tanker til sig selv”.
