Teorien om alt

“Du kan så lave nogle fantasifremtider. Du kan forestille dig, at du træffer en anden beslutning, og hvad der så vil ske. Men der er kun én beslutning, der bliver den endelige, og det er så den, der bliver gennemført og fører til den fremtid, der i detaljer er bestemt i forvejen.”

Alligevel er der i Holger Bech Nielsens udsagn et rum til en form for forestilling om en påvirkning af begivenhedernes udfald.

“Vi kan prøve at argumentere for, at vi har

Skakspillet blev opfundet af en indisk vismand. Myten fortæller, at han viste spillet til landets hersker, der blev så begejstret, at han lovede at opfylde et af vismandens ønsker. Vismanden bad ydmygt om et enkelt riskorn for det første felt på skakbrættet, to riskorn for det næste felt, fire for det tredje felt, og sådan skulle der dobles op felt for felt. Det, syntes kongen, var meget beskedent, og han gik straks med på vismandens ønske. Kongen opdagede dog snart, hvad det vil sige, når tal vokser eksponentielt. Fire blev til 16, der blev til 256, der allerede blev til 65.536 riskorn på det sjette felt for til sidst at ende på 18.446.744.073.709.551.615 riskorn på felt nummer 64. Flere riskorn, end der var i hele Indien.
Når man tænker på, hvor hurtigt universet udvidede sig i den meget korte inflationsperiode, skal man tænke på et tal, der både har en højere eksponent end vismandens i skakspillet, og som desuden bliver ganget op med denne eksponent flere gange end i tilfældet med skakspillet

ved vores fødder. Det er godt nok ganske lidt, men sådan forholder det sig. Det skyldes, at rumtiden krummer og bliver påvirket af tyngdekraften. Jordens tyngdefelt deformerer rumtiden på samme måde, som hvis man stikker en finger ind og laver en udposning i en plastikpose.

begyndelsen var det blot teori, men i dag har man undersøgt og målt mange elementer i Einsteins almene relativitetsteori. Man kan måle, at et ur går hurtigere oppe ved vores hoveder, end det gør nede

et bord i stykker, ville du måske hente den fornødne økse og forsøge dig. Du kan forsøge at ændre den frie vilje med betaling. Men jeg tror dybest set, at den frie vilje er bestemt af informationer og følelser, der er indlejret i atomerne.”

Jeg tror på, at den frie vilje er en fantasi. Den er kun fri i den forstand, at du kan få lov til at forestille dig, at du kan gøre en masse forskelligt, for det kan du jo på en måde godt gøre. Men udfaldet bliver bestemt af en beslutning, der afhænger af, hvad dine egne informationer om sagen er. Hvis dine informationer ændrede sig dramatisk, ved at et nyt element blev introduceret, for eksempel et kæmpe salær for at

virkeligheden er der kun én fremtid. Den er bestemt. Den er kendt af den kraft, jeg kalder “Gud”, og han kan arbejde med den, ændre den og tilordne den. Men hvad med den frie vilje, vil du så spørge? Den er en fantasifremtid. Man kan tænke sig, at man kan lave forskellige fremtider ved at træffe forskellige beslutninger. Men det er i virkeligheden en fantasi. Du tager dine beslutninger ud fra nogle argumenter eller måske nogle tilfældigheder. Det betyder, at hvis du tror på, at dine beslutninger og dit tankesystem er bestemt af bevægelsesligningerne fra fortiden, så ligger beslutningerne allerede indbygget i dine hjerneceller. Så er der alligevel kun én fremtid,” siger han.

matematik som en matematiker og ikke

Men jeg tror dybest set, at den frie vilje er bestemt af informationer og følelser, der er indlejret i atomerne

organiseret fremtid, som vi ikke kan ændre med vores frie viljer, skaber tilsvarende nye etiske og moralske udfordringer, mener Holger Bech Nielsen.
“Man kunne blive bekymret over, at hvis folk ikke handler efter en fri vilje, om det så overhovedet er rigtigt at straffe dem efter en forbrydelse