På DanGenoms hjemmeside kunne man vælge mellem latinamerikansk, afrikansk, mellemøstlig, asiatisk og desuden kaukasisk, hvilket var det samme som hvid.
Derefter kunne man vælge mellem forskellige hårfarver, øjenfarver, blodtype, højde, vægt og nationalitet. Tor valgte dansk og lod de andre felter stå. Så trykkede han på søgeknappen, og en slags visitkort med forskellige fornavne kom til syne på skærmen. På hvert af dem var en knap, som hed Detaljer; Tor udvalgte et tilfældigt kort og trykkede på detaljer. Nu kom der et felt frem med forskellige oplysninger som hårfarve, øjenfarve, højde, vægt, psykologisk profil, hvor der bare stod Kvalificeret – mon ikke der stod det ved dem alle – og erhverv. Det var overraskende detaljeret.
En ny knap, Billeder, førte til et skærmbillede, hvor der var fotos af donoren som spæd, så man kunne få en fornemmelse af, hvordan et fremtidigt barn nogenlunde ville komme til at se ud, og en anden knap førte til et skærmbillede, der viste nogle kurver, som grafisk skulle fortælle om donorens følelsesmæssige intelligens. Under graferne var der forskellige små tekstafsnit. Tor læste:
Denne donor har kontrol over sine følelser i stressede og usædvanlige situationer. Han reagerer ikke uoverlagt og er heller ikke i sine reaktioner præget af frygt. Han kan tænke klart, også når han bliver presset.
Det lød jo godt – men hvordan mon DanGenom havde fundet ud af det? Var donorerne til en større helbredsmæssig og psykologisk test, blev deres genprofil måske ligefrem kortlagt? Nej, det ville være alt for dyrt. Der var nok snarere tale om nogle spørgeskemaer, som donoren skulle udfylde, og som derefter blev vurderet i en computer