Jeg tror han føler sig ensom."
Amelie smilede. Hun prøvede ikke at imponere Claire med sine vampyregenskaber – hvilket også var ganske overflødigt – så de tænder smilet afslørede var smukke, hvide og regelmæssige. Helt normale. „Ja, naturligvis er han ensom," sagde hun. „Samuel er den yngste af os. Ingen af de ældre stoler på ham. Han har ingen bånd til vampyrsamfundet, bortset fra mig, og heller ingen tilbage til menneskenes verden. Han er mere ensom end nogen du vil møde på din vej, Claire."
„Det lyder som om De ønsker det sådan. At han skal være ensom, mener jeg."
„Det gør jeg også," sagde Amelie roligt. „Jeg har mine grunde. Og det er under alle omstændigheder et interessant eksperiment at se hvilken reaktion så stor ensomhed fremkalder hos en person.