da
Книги
Leif V.S. Balthzersen

Mozarts operaer

«Jeg skal blot høre tale om en opera, jeg skal blot være i teatret, høre stemmerne — åh, så er jeg allerede helt ude af mig selv.» Ordene stammer fra den unge Wolfgang Amadeus Mozart. Den østrigske vidunderkomponist skrev sin første opera som 11-årig i 1767 og fortsatte hele sit liv. 17 stykker blev det til samt et par ufærdige af slagsen.

Værkerne overgår alt i Mozarts samtid, og de er en åbenbaring inden for operagenren. Tilskuerne møder i Mozarts operaer for første gang ikke bare utroværdige papfigurer, men mennesker af kød og blod. Deres komplekse følelsesliv tilsat enestående musik berørte — og fortsætter med at berøre — alle som én. I “Figaros bryllup” bliver vi smittede af kærlighedslykken, når grevinden tilgiver greven, og parrene forenes. I “Don Giovanni” følger vi gysende kynikerens erotiske slingrekurs til helvede. Og i «Tryllefløjten” bliver vi sammen med prinsen forelskede i Pamina og er helt på bølgelængde med den vittige Papageno.

“Mozarts operaer. En guide” dykker ned i Mozarts mest berømte operaer. Fra “Idomeneo” og «Bortførelsen fra Seraillet” til “Figaros bryllup”, “Don Giovanni”, «Così fan tutte” og «Tryllefløjten”. Men den gennemgår også de mere ukendte og ufærdige operaer fra Mozarts hånd. Tilsammen giver det den musikinteresserede læser en både let og detaljeret indgang til handlingen og musikken i nogle af de mest elskede værker i hele musikhistorien. Bogens forfatter, musikhistorikeren Leif V.S. Balthzersen, bliver med denne bog den ideelle guide, uanset om rejsen ind i Mozarts medrivende univers begynder i sofaen derhjemme eller i et af operahusenes mange sæder.
329 печатни страници
Оригинална публикация
2015
Година на публикуване
2015
Вече чели ли сте я? Какво мислите за нея?
👍👎

На лавиците

  • Jens Kristiansen
    Kunst
    • 9
fb2epub
Плъзнете и пуснете файловете си (не повече от 5 наведнъж)