a kammeraterne inde i land stod og så efter os, og afstanden havde gjort dem til små tumlinger, da jog nordvestblæsten farende sodskyer forbi solen, og det peb i mast og alt, hvad blæsten kunne finde at pibe i. Det peb for storm, sagde min erfarne makker, og jeg tvivlede ikke på hans ord, for bølgerne, der kom væltende imod os, havde allerede stormfart og kløvedes mod stævnen til hvide frådevinger.