Den eneste ene og andre essays

Det er nok vanskeligt at opfatte det store forehavende som et igennem længere tid sammenhængende og holdbart projekt. Ikke helt med urette er det blevet hævdet, at bogens og Goethes forestilling om idealt liv kan sammmenfattes i ordene „et jævnt og muntert virksomt liv på jord“, en sætning, der ganske vist udelader den åndelige forankring af valget af håndværk. Ikke desto mindre stammer den citerede sætning fra en nær parallel til udvandrerplanen. Den blev både tænkt og realiseret i Danmark i grundtvigianismens og højskolens gyldne år

vi ikke blot gavner vores næste, men tager hele menneskeheden med ind.“

væverhåndværkets tilstand i Alperne, hvor den huslige fromhed og det daglige arbejde gik ud i et

forløber, som den bør, og det gør den for alle romanens hovedpersoner, så viser den sig som den pågældendes bestemmelse, Guds tanke med dem, som eftertanken kan spore tilbage til barndommen

Makarie lever et dobbeltliv af sjælden art

fx som barber, skrædder, stenograf, men selvfølgelig også som sårlæge, ikke mindst når det betyder noget andet, end man først må tro

Jesus følte rent og tænkte / i det stille på den ene gud; / de som gjorde ham selv til Gud, / krænkede hans hellige vilje

Goethe var Kristus en lærer og et forbillede til efterfølgelse, mens han ganske afviste den teologiske forestilling om de stedfortrædende lidelser, der fritog beskueren for vægten af egne synder

Goethes velkendte skyhed for sygdom, død og begravelse i forsøget på at forklare de stridige udtalelser

pinslens træ er for mig det vederstyggeligste under solen“.