Ledelse med følelsesmæssig intelligens

Min chef er en fantastisk buffer. Uanset hvilke økonomiske pres han bliver pålagt fra hovedkvarteret – og dem er der mange af – giver han dem ikke videre til os. Det gør lederen af en søsterafdeling i vores virksomhed imidlertid – han underkaster samtlige medarbejdere en personlig kvartalsvis evaluering af deres gevinst kontra tab – selvom der går to-tre år, før de produkter, de udvikler, kommer på markedet.“

De bedste chefer er dem, der er troværdige, empatiske og har god kontakt med andre mennesker, som får os til at føle os rolige, værdsatte og inspirerede. De værste – som er kølige, besværlige og arrogante – gør os i bedste fald nervøse og i værste fald vrede.

Det er naturligvis alment anerkendt, at medarbejdere, der er i godt humør, med stor sandsynlighed vil gøre noget ekstra for at behage kunderne og dermed forbedre bundlinjen. Men der findes faktisk en logaritme, der kan forudsige denne sammenhæng: For hver gang der sker en én procents forbedring i serviceklimaet, sker der en to procents stigning i indtjeningen.

Godt humør viser sig at være særlig vigtigt, hvad angår team: En leders evne til at bringe en gruppe i et entusiastisk og samarbejdende humør kan være afgørende for gruppens succes. Og omvendt er det sådan, at hver gang følelsesmæssige konflikter dræner gruppens opmærksomhed og energi fra deres fælles opgaver, vil gruppens præstation lide under det.

Støttende ledere giver medarbejderne frihed til at gøre deres arbejde på den måde, som de finder mest effektiv.
Hvad angår anerkendelse og belønning for et veludført stykke arbejde, tilbyder den støttende leder masser af positiv feedback. Den slags feedback er særlig virkningsfuld på arbejdspladsen, fordi den er så sjælden: På nær en årlig evaluering får de fleste mennesker ingen feedback om deres daglige arbejde – eller kun negativ feedback. Det gør den støttende leders positive ord så meget desto mere motiverende.

Hvis den visionære leders mantra er „Følg mig,“ så siger den støttende leder „Folk først“. Denne ledelsesstil er centreret om mennesker – dens fortalere værdsætter mennesker og deres følelser højere end opgaver og mål. Den støttende leder stræber efter at have glade medarbejdere og skabe harmoni blandt dem. Han leder ved at opbygge stærke følelsesmæssige bånd og derefter høste fordelene ved en sådan tilgang, nemlig en indædt loyalitet.

Den visionære leder har en vision, han motiverer folk ved at gøre det klart for dem, hvordan deres arbejde passer ind i en større vision for virksomheden. Folk, der arbejder for den slags ledere, forstår, at det, de laver, gør en forskel, og hvorfor det gør det.
Visionært lederskab maksimerer også engagementet i organisationens mål og strategi. Ved at sætte de enkelte opgaver ind i en større vision udstikker den visionære leder standarder, der har udgangspunkt i denne vision. Når han giver feedback på medarbejdernes præstation – positiv såvel som negativ – er det væsentligste kriterium, hvorvidt præstationen er fremmende for visionen. Succeskriterierne er klare for alle, og det samme er belønningerne.

Folk med veludviklede sociale færdigheder er for eksempel dygtige til at lede team – det er deres empati i aktion. Ligeledes er de fremragende til at overbevise andre – hvilket er en manifestation af selvbevidsthed, selvregulering og empati tilsammen.

De første to bestanddele i den følelsesmæssige intelligens er selvstyringsfærdigheder. De sidste to, empati og sociale færdigheder, vedrører en persons evne til at styre relationer med andre. Som bestanddel i den følelsesmæssige intelligens er sociale færdigheder ikke nær så enkle, som de lyder. Det handler ikke blot om at være venlig, omend folk med veludviklede sociale færdigheder dog sjældent er ondskabsfulde. Sociale færdigheder er snarere venlighed med et formål: at skubbe folk i den retning, man ønsker, hvad enten det er enighed i en ny marketingstrategi eller begejstring for et nyt produkt

Der er mindst tre grunde til, at empati er særlig vigtigt i dag som en bestanddel i lederskabet: den stigende brug af team, globaliseringens høje tempo og det voksende behov for at fastholde de talentfulde medarbejdere.