Hvad vi foretager os overfor hinanden og naturen er uigenkaldeligt og kan nok fortrydes, men ikke gøres om. Derfor stiller tiden særlige etiske fordringer. I bogen ser vi på tiden og den usynlige omsorgsbetydning for personlighedens udvikling, for venskabet og for fællesskabet. Vi ser også på tiden og stilheden, skønheden, lovprisningen og den kreative skabelsesproces inden vi afslutter med livstiden, din egen livshistorie.
Livstiden er vor individuelle formue og tid er vor væsentligste ejendom. Det er en speciel formue, for den kan ikke sættes i banken til senere brug. Vi haster af sted for ikke “at spilde tiden”. Men fartens beruselse rummer en kunstig opstemthed. Det er som om sjælen og kroppen ikke kommer med. Mange har behov for en modvægt af stilhed, langsomhed og ro, en urørlighedszone, hvor man selv bestemmer hvem og hvad der skal inviteres indenfor. Det er en zone for skønhed, visdom, omsorg og stilhed.
Det er en zone for den usynlige omsorg for det vi holder af i hverdagen. Det er en zone hvori vi knytter bånd til venner, familie og andre sociale fællesskaber. Det er en zone for identitetsfastholdelse. Finder vi den ikke selv, vælger kroppen egenhændigt gennem psykosomatiske symptomer og udbrændthedsfænomener.
