Hundrede kærlighedssonetter

u ved, at jeg elsker dig og ikke elsker dig,
da livet jo, som man ved, har to sider,
ordet er stilhedens ene vinge,
kulden er ildens anden halvdel.
Jeg elsker dig, for at begynde med at elske dig,
for endnu en gang at tage fat på uendeligheden
og for aldrig at holde op med at elske dig:
Det er derfor, jeg alligevel ikke elsker dig.
Jeg elsker dig, og jeg elsker dig ikke, som om
jeg holdt lykkens nøgler i mine hænder
til en fremtidig skæbne, uvis og ulyksalig.
Min kærlighed har to liv for at elske dig.
Det er derfor jeg elsker dig, når jeg ikke elsker dig,
og derfor elsker jeg dig, når jeg elsker dig.

Blandt alle de gaver mit fædreland bød mig,
har jeg alene valgt dit vilde hjerte

at jeg, uberørt af dine kys, elskede dig,
længe før mit hjerte endnu kendte din mund

Dér hvor bølgerne slår mod de rastløse klipper,

brister det klare lys og fuldbyrder sin rose,

og hele havets kreds krymper til en klase af knopper,

til én dråbe af blå salt, der falder.

O strålende magnolie, som brister i skummet,

du magnetiske gennemrejsende, hvis død blomstrer

og forsvinder – som lutter ingenting – for altid:

det knuste salt, havets blændende gyngen.

Sammen, du og jeg, elskede, forsegler vi stilheden,

mens havet smadrer sine uophørlige statuer,

nedbryder sine tårne af vild fart og hvidhed:

For i islættene af disse usynlige vævninger,

af løbske vandmasser og uophørligt sand,

fastholder vi den eneste og hidsigt forfulgte ømhed

Det forekom mig, som hørte jeg langt borte,

i det skjulte og helt dækket af jord, et skrig,

der døde hen i et grænseløst efterår,

i bladenes fugtige og gabende tågedis.

Måske er intethed at være, uden at du er til

Jeg elskede dig uden at jeg vidste det; jeg søgte at huske dig.
Jeg brød ind i tomme huse med en lommelygte for at røve
dit billede.

Jeg elsker dig uden at vide hvordan, hvornår eller hvor.

Jeg elsker dig ikke, som var du en rose af salt,
en topas, en nellikepil, som får ilden til at flamme:
Jeg elsker dig, som man elsker visse mørke ting,
hemmeligt, mellem skyggen og sjælen.

Jeg elsker dig, på dine læber kysser jeg selve lykken.