Han er blevet helt skrap, ham Peter. Selv om han stadig er, som han plejer at være — mod mig altså.
Peter, det er min natfar. Sidste gang vi skrev en bog sammen, ville jeg ikke fortælle hans rigtige navn. Det skulle være en hemmelighed. Jeg var rædsomt barnlig dengang.
Dengang ville jeg nemlig ha’, at bogen kun skulle handle om ham og mig. Og så Smugle selvfølgelig, det er Peters ugle. Jeg tænkte kun på os selv. Derfor skal denne her bog handle om alt muligt andet også, særligt om huset, som folkene i byen ville rive ned. Vi skal nok vise dem, hvordan det går i den sag, nemlig!
Maria Gripe har fået mange belønninger for sine børnebøger, f.eks. Nils Holgersson-plaketten, Albert Bonniers børnebogs-stipendium, Litteraturfrämjandet-Boklotteriets stipendium, H. C. Andersen-juryens udmærkelse og sidst, men ikke mindst, Astrid Lindgren-prisen på 10.000 svenske kroner. Hendes bøger sælges over hele verden.