Regnen står ned i stænger, da en fremmed mand en sen aften ankommer til den lille by. På den lokale kro hvisker folk om, hvem den magre, midaldrende mand mon er, og inden længe får kroejeren det lokket ud af ham. Han er kommet for at åbne et apotek i byen, hvis store herregård er blevet omdannet til sindssygehospital.
Den fremmede er i øvrigt ikke så fremmed, som byens beboere tror. Han er nemlig barnefødt i byen, men har ikke besøgt den i 32 år. Nu vækkes hans minder til live igen i den by, der har ændret både karakter og indbyggere, siden han forlod den for så mange år siden.
Elfride Fibiger (1832–1911) var dansk forfatter og filantrop. Hun skrev både romaner og fagbøger om sygepleje, som hun havde erfaring med i kraft af sit arbejde for sin mand, der var læge. Efter sin mands død tjente hun penge på at skrive romaner og håndbøger om blandt andet sygepleje og husarbejde. Mange af Elfride Fibigers bøger kredser om kvinders vilkår, ligesom “Tidsskrift for kvinder i de tre nordiske lande”, som hun udgav i årene 1882–84, fokuserede på at fremme kvinders og familiers vilkår — dog ud fra tanken om at kvindens plads var i hjemmet.
