da
Книги
Stefan Zweig

Liv og digt: Casanova: Stendhal: Tolstoj

Den østrigske forfatter Stefan Zweig skrev ikke kun fiktion. En meget stor del af hans litterære produktion bestod af biografier, og han har portrætteret både historiske personligheder og en lang række af forfattere, magthavere og videnskabsmænd. I “Liv og digt” går han tæt på den italienske eventyrer og forfatter Casanova, den franske forfatter Stendhal samt den russiske forfatter Tolstoj.
Stefan Zweig (1881–1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920‘erne og 30‘erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.
310 печатни страници
Притежател на авторското право
Lindhardt og Ringhof
Оригинална публикация
2018
Година на публикуване
2018
Издател
Lindhardt og Ringhof
преводач
Clara Hammerich
Вече чели ли сте я? Какво мислите за нея?
👍👎

Цитати

  • Erik Johansen Jappeцитирапреди 12 часа
    Åndens lysstyrke og årvågenhed er og bliver ethvert menneskes medfødte målestok; den er magt over hans vilje og derfor hinsides vor vilje, ja, den flammer blot voldsommere og uroligere op, jo mere den føler sig truet i sin suveræne pligt til at våge og lyse. For ligeså lidt som man ved spiritistiske lege kan svinge sig så meget som et trin op over sit medfødte erkendelsesmål til højere viden, ligeså lidt kan intellekten i kraft af en pludselig viljesakt gå et eneste skridt tilbage i enfoldigheden.
  • Erik Johansen Jappeцитирапреди 15 часа
    Dagbogen, november 1900.

    »Skænk mig en tro, Herre,« skriger Tolstoj fortvivlet til den Gud, hvis eksistens han hidtil har benægtet. Men det ser ud til, at denne Gud ikke giver sig til dem, der længes altfor voldsomt efter ham. For Tolstoj slæber sin arvesynd, den lidenskabelige utålmodighed, med sig helt ind i troen. Ikke nok med at kræve en tro, må han have den lige med det samme, parat fra den ene dag til den anden og håndterlig som en økse, for at kunne rydde hele tvivlens tykning.
  • Erik Johansen Jappeцитирапреди 15 часа
    Hvorfor anstrenge sig, når man dog kun pløjer for døden? Som fortvivlet famler han op og ned ad væggen i den formørkede verdenshvælving for et eller andet sted at finde en udgang, en redning, en smule lys, et stjerneglimt af håb. Og først da han ser, at ingen udefra bringer ham hjælp og lys, graver han selv en minegang, planmæssigt og systematisk, trin for trin. I 1879 skriver han følgende »ukendte spørgsmål« på et stykke papir:

    Hvorfor leve?

    Hvad årsag er der til min og alle andres eksistens?

    Hvilket formål har min og alle andres tilværelse?

    Hvad betyder den spaltning i godt og ondt, jeg føler i mig, og hvorfor er den der?

    Hvordan bør jeg leve?

    Hvad er døden - hvordan kan jeg frelse mig selv?

    »Hvordan kan jeg frelse mig selv? Hvordan bør jeg leve?« det er Tolstojs frygtelige skrig, som krisens klo river ham helt hedt ud af hjertet. Og dette skrig lyder nu tredive år igennem, indtil læberne svigter.

На лавиците

  • Christel Anna Mortensen
    Jonas
    • 25
fb2epub
Плъзнете и пуснете файловете си (не повече от 5 наведнъж)