Maler og forfatter Elisabeth Jerichau fortæller om sin elskede søn Harald Jerichau (1852–1878), der var en stor og hyldet kunstmaler. Harald Jerichau blev tidligt ramt af tragedier, da både hans lille søn og hans unge hustru døde fra ham. Moderkærligheden og stoltheden stråler igennem Elisabeth Jerichaus fortælling om sin søn, hans mange rejser og store talent, og ikke mindst hans tragiske død af tyfus og italiensk koldfeber, da han kun var 25 år gammel.
Elisabeth Jerichau-Baumann (1818–1881) var en dansk-polsk-tysk kunstmaler og forfatter. I forbindelse med sit virke som kunstner rejste Elisabeth Jerichau-Baumann vidt og bredt i Europa og opnåede gennem sine kontakter ved de europæiske kongehuse som noget helt specielt adgang til de tyrkiske haremmer, der var et yndet motiv i europæisk kunst i 1800-tallet. Dette gjorde Elisabeth Jerichau-Baumann i stand til at male mere realistiske skildringer af scener fra tyrkiske haremmer end hendes mandlige kolleger, der måtte male ud fra fantasien. Elisabeth Jerichau-Baumann udgav en lang række beskrivelser af sine rejser rundt i Europa og Tyrkiet.