Paper Towns

College: om du kommer ind eller ikke kommer ind. Problemer: om du kommer ud i dem eller ikke kommer ud i dem. Skolen: om du får topkarakterer eller bundkarakterer. Karriere: om du får én eller ikke får én. Hus: stort eller lille, til eje eller til leje. Penge: om du har nogen eller ikke har nogen. Det er da helt vildt kedeligt.«

»I nat, min egen, skal vi have rettet op på en hel masse forkerte ting. Og også det modsatte. De første skal blive de sidste; de sidste skal blive de første; de sagtmodige skal i gang med at arve jorden. Men inden vi kan vende radikalt op og ned på verden, som vi kender den, skal vi shoppe.«

Er en retorisk beskyldning om passiv-aggressiv adfærd ikke i sig selv passiv-aggressiv?«

Det var femte maj, men det havde det ikke behøvet at være. Mine dage var behageligt ens. Det havde jeg altid godt kunnet lide: Jeg kunne lide rutinen. Jeg kunne lide at kede mig. Jeg havde ikke lyst til, at det skulle være sådan, men det var det

Jeg tilbragte de næste tre timer i klasselokaler, hvor jeg forsøgte at lade være med at kigge på urene over de forskellige tavler og så kiggede på urene alligevel og blev forbløffet over, at der kun var gået fem minutter, siden sidste gang jeg havde set på dem. Jeg havde næsten fire års erfaring i at se på de ure, men deres sneglefart blev ved med at komme som en overraskelse for mig

Det er meget dramatisk og alt muligt, men hvad så? Jeg kendte ikke manden. Folk, jeg ikke kender, dør fucking hele tiden. Hvis jeg skulle få et nervøst sammenbrud, hver gang der sker noget frygteligt i verden, ville jeg være mere sindssyg end en rotte på et lokum.

lang samtale med min mor om livets kredsløb, og om hvordan døden er en del af livet, men ikke en del af livet, jeg behøvede spekulere så meget over i en alder af ni

Som jeg ser det, er der et mirakel til os alle sammen. Jeg vil for eksempel nok aldrig blive ramt af lynet eller vinde Nobelprisen eller blive diktator for en lille nation på en Stillehavsø eller få dødelig cancer i øret eller blive udsat for selvantændelse. Men hvis man ser på alle usandsynlige hændelser under ét, vil hver af os sikkert blive udsat for mindst én af dem. Jeg kunne have oplevet, at det regnede med frøer. Jeg kunne have sat min fod på Mars. Jeg kunne være blevet slugt af en hval. Jeg kunne være blevet gift med dronningen af England eller have overlevet på havet i månedsvis. Men mit mirakel var anderledes.

De er simpelthen bare mennesker, der fortjener omsorg. Syge i forskellig grad, neurotiske i forskellig grad, med forskellige grader af selvindsigt.

Men for mit eget vedkommende er jeg nødt til at spørge den sårede mand, hvordan han føler, for jeg kan ikke selv blive den sårede mand. Den eneste sårede mand, jeg kan blive, er mig selv.