Jeg kryber fluks til bekendelse og indrømmer at det er mit første bekendtskab med forfatteren. Hvilket er en skam, fordi ”Skrædderen fra Bagdad” er bestemt vanvittig velkomponeret. Historien er velskrevet, troværdig, har et formidabelt plot og så tager ”Skrædderen fra Bagdad” udgangspunkt i virkelige hændelser.
”Skrædderen fra Bagdad” veksler imellem hændelser i 2003, 2012 og nutiden. Historien har en fin sammenhæng og er yderst troværdig. Man er ikke et sekund i tvivl om, at forfatteren har fingrene dyb inde i drabsefterforskning i sit andet fag.
Arne Woythal er til daglig ansat i København vestegns politi. Han har beskæftiget sig med drabsefterforskning i omkring 25 år. Jeg var bestemt godt underholdt undervejs og anbefaler gerne ”Skrædderen fra Bagdad” også selvom du, som jeg, måske ikke tidligere har stiftet bekendtskab med karaktererne Rasmus Berg og hans kolleger i drabsafdelingen.
”Skrædderen fra Bagdad” er en rigtig fin blanding af spænding, drama, fakta, fiktion og en eminent skrevet krimi.
Vurdering: 5/6 Roser
Krimiormen.dk
God skrevet og spændende
Tynd kop te
Spændende svær at lægge fra sig👍