Man siger at Nihil er dyb som den dybeste brønd, men dybere end havet.
Og mørk som den sorteste nat og fuld af sorte skygger, som rummer uendeligt fordærv og smerteligt forræderi.
Tør du?
Tør du gå dybere ind og møde selvet, som spejler sig i din sjæl?
Tør du stirre blindt, hvor mennesket ikke tør se?
For er det spejlet på overfladen, som lokker intetanende sjæle ned til sig i dybet?
Eller er det din sjæl, som kalder på skyggerne, når din sidste time rinder ud?
Og hvad sker der, når skyggerne rører på sig i Nihil og hører din kalden?
Når hele menneskehedens synder bryder ud af deres skyggedale…
Uddrag af bogen
Han lod kniven falde igen, og den borede sig igen ind i hendes skulder og rettet ind mod pulsen på hendes hals.
Hun skreg i angst og smerte, og manden stoppede og så ned på hende, han gispede efter vejret.
Hvorfor skulle hun egentlig dø for hans kniv?
Hun klynkede.
Manden vendte sig, greb sin hat på bordet, satte den på hovedet, vendte sig og bukkede for hende.
Kniven blinkede i skæret af lampen, og han smed kniven ud ad vinduet og kravlede så selv ud og stak af via gyden bag bordellet.
Ludmilla besvimede der midt i blodbadet. Så bleg, så hvid som en lilje…
Om forfatteren
Malou Alstrøm (f. 1983) har skrevet siden 2013 og skriver primært socialrealisme, fantasy, drama, noveller og fiktive kærlighedsromaner. Der skrives om store emner som voldtægt og følgerne heraf og moralkomplekset hos en mand. Det er blandt andet blevet til serien Skygger i Nihil, bøgerne Antebellum — før daggry og Blodets hvisken.
