Carrie kommer med tog til Chicago fra Wisconsin. Hun skal bo hos sin søster og dennes nærige og tvære protestantiske mand af skandinavisk
afstamning. Det viser sig at være svært at tjene til dagen og vejen – og endnu sværere at få en arbejdsplads – når man ingenting kan. Og stemningen i lejlighedens små rum bliver efterhånden ubærlig for hende at være i.
Hun forsøger at lette humøret ved at tage i teateret. Her støder hun tilfældigt ind i Drouet, som hun også talte med i toget på vej til storbyen.
Han giver Carrie et måltid mad og en 20’er til at købe noget pænt til sig selv for. Snart lejer han også et par værelser til dem: ”Vi kan jo bare sige, at du er min søster!” som han siger, for gifte sig kan han desværre ikke. Nu får Carrie for alvor lagt de provinsielle vaner af sig, klæder sig fint og omgås jetsettet. Det bliver et trin mod hendes selvstændighed, men først skal hun gøre sig mange flere erfaringer …
Dreiser beskriver på sin fine og banebrydende amerikansk naturalistiske facon, hvor svært det er at forcere skellene mellem mænd og kvinder, rig og fattig i det amerikanske samfund. Hvor stor en kamp det kan være at tjene til livets opretholdelse – og hvor meningsløst den samme kamp kan synes, når man har til overflod og er ensom. Prisen for ens egen ret kan være høj.
Theodore Dreisers forfatterskab anses for at være i liga med F. Scott Fitzgerald, John Don Passos og Sherwood Anderson blandt moderne amerikanske forfattere.
Søster Carrie er oversat af vores egen Tom Kristensen. Han beskrev
Dreisers bøger som nogen, man oplever, mere end man læser dem.
