et var heller ikke løgn. Det havde mange gange hjulpet ham at tænke på at der trods alt var en anden i byen, der både ville og kunne holde sammen på den. En der ville sørge for at det hele gik videre som det altid var gået, og for at enhver kunne vide sig sikker på sin plads og fik, hvad der tilkom ham og betalte, hvad han skyldte. Ja, én der fortsat kunne holde øje med om alle, og hver efter evne jo, havde noget at udrette, og så da indimellem også ville se til, at de stakler, der slet ingen ting var værd, at de alligevel ikke skulle sulte.