Årets psykologiske thriller af New York Times-bestsellerforfatter Michelle Richmond
Jake og Alice modtager til deres bryllup en mystisk gave: En invitation til en eksklusiv klub, hvor alle medlemmer følger nogle enkle regler — for at passe godt på ægteskabet. Og hvilke nygifte vil ikke gerne det? Klubben kalder sig Pagten, og Jake og Alice er fascineret af de overdådige fester, hemmelighedskræmmeriet og omgangskredsen af spændende par.
Men så bryder en af dem reglerne. Langsomt og grufuldt går det op for Alice og Jake, at medlemskab af Pagten — som ægteskabet — er for livet. Men kan de stole på, at Pagten vil dem det godt? Og kan de stole på hinanden?
’Til døden os skiller’ er en fængslende og overraskende pageturner — hvor rædslen og tvivlen om, hvem der bedrager hvem, bliver større for hver side, der vendes.