Det vrimler med religioner. Tusindvis af gamle og tusindvis af nye — uanset hvor i verden man ser hen. I Europa og USA har efterkrigstiden været præget af et boom i antallet af nye religioner, og de mange grupper har været kilde til både angst, undren og fascination. Det var med afsæt i den offentlige debat, Mikael Rothstein skrev sin første bog om emnet, «Gud er blå", i 1991. Debatten berøres også i denne bog fra 2001, men fokus ligger først og fremmest på de nye religioners historie, forestillinger og ritualer. Der er tale om en religionsvidenskabelig fagbog, men alle kan være med: gymnasieelever, studerende, undervisere, journalister — og ikke mindst lystlæsere.
Fremstillingen baseres på en lang række eksempler fra vidt forskellige nye religioner. Forestillinger om dommedag, dyrkelse af hellige personer og gudemennesker, tidsmaskiner, ritualer af enhver slags, kontakt med rumvæsener, hellig kunst, mytologisk genbrug, underjordiske kultrum, religion og sex, giftslanger og mirakelmagere er blot en håndfuld af de temaer, der tages op.
Religionerne ændrer sig hele tiden, men de forsvinder ikke. De nye religioner er derfor ikke til at komme udenom, hvis man vil forstå det moderne samfund.
Mikael Rothstein (f. 1961) er mag.art. og ph.d. i religionshistorie og ansat som lektor ved Institut for Historie på Syddansk Universitet. Hans primære forskningsområder er nye religioner samt religiøse bevægelser og indfødte folks religioner. Rothstein har bidraget til en lang række antologier som redaktør og forfatter, herunder Gyldendals religionshistorie og Politikens håndbog i verdens religioner.
