da

Herman Bang

Herman Bang (1857–1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Han er kendt for sin impressionistiske skrivestil og var en af hovedkræfterne bag Det Moderne Gennembrud i dansk litteratur.

Herman Bang fik sin romandebut som 22-årig med Haabløse slægter (1880), som blev en form for skandalesucces, blandt andet fordi den ifølge politiet krænkede tidens sædelighed. Årene op til denne udgivelse prøvede han sig også frem med journalistikken og litteraturkritikken, hvilket blandt andet udmundede sig i essaysamlingen Realisme og realister (1879), hvori han optegner en ny retning i tidens litteratur.

Andre af Herman Bangs bøger tæller Stuk (1887), Ludvigsbakke (1896), Det hvide Hus (1898) og Tine (1889). Tine er fortællingen om tiden omkring det danske nederlag i krigen i 1864, hvilket bliver skildret i karakteren Tine, som er et pragteksemplar på en af de stille eksistenser, som ofte findes i Bangs forfatterskab. Herman Bang har foruden disse romanhovedværker skrevet en lang række noveller, heriblandt “Den sidste Balkjole” fra 1887.

Herman Bang har sat et mærkbart præg på udviklingen af dansk litteratur. Hans forfatterskab tog del i den naturalistiske strømning under Det Moderne Gennembrud i dansk litteratur. Derudover har han skabt en række stærke karakterer, både de stille eksistenser i provinserne og de mere excentriske typer fra storbyen, som stadig vækker en form for genklang eller interesse i dag.
години от живота: 1857 1912

Книги

Аудиокниги

Преведени книги

Цитати

Rasmus Festerling Sørensenцитираминалата година
Murerne skiftede Tøj og kom til Vejrs—op ad alle Stiger; og Brolæggerne tog fat, paa den bare Jord, og hamrede….
Den hele Luft blev fuld af klingre Hammerslag og Sang, mens Tridser gik og Trillebørene skurrede: De byggede det nye København.
jasxryyцитирапреди 2 години
De saa' Ottetoget gaa. En enkelt Bonde var drysset ud paa Perronen og hilste dem, naar han gik forbi og drev hjem.

Saa gik de ned i Haven. Kirsebærtræerne stod i Blomst. De hvide Blade gled som en lys glitrende Regn gennem Sommerluften ned paa Plænen.

De sad stille og saa' ud paa de hvide Træer. Det var, som om Aftenens biede Tavshed over Sletten svøbte sig om alle Ting. Oppe i Byen hørte man en Port blive slaaet i. Kvæget kaldte hen over Markerne.

Katinka talte om sit Hjem.

Om Veninderne og Brødrene og den gamle Gaard, der var fuld af Duer.

-Og siden—i den nye Lejlighed—med Mo'er—da Fa'er var død….

-Ja, det var en lykkelig Tid….

-Men saa blev jeg jo gift.

Huus saa' ud paa Frugtblomsternes bløde Sne, der faldt saa lindt over
Græsset.

-Thora Berg, hvor hun var lystig … Om Aftenen, naar hun kom fra Selskab—med hele Garnisonen i Halen og slog Sand paa alle Ruder gennem Byen.—

Katinka sad lidt.

-Hun er osse gift nu, sagde h
jasxryyцитирапреди 2 години
i kommer ind og ser alt Porcellænet og Glassene, som pudset og blankt er stillet op paa Bordet.

-Dumheder, min Pige, siger han. Dumheder—jeg har jo sagt det….

-Du ligger bare der og

Впечатления

Anders Viborgсподели впечатлениевчера
💡Научих много
🎯Струва си
👍Струва си да се прочете

Brian Hørlykkeсподели впечатлениеминалата година
👍Струва си да се прочете

am73608сподели впечатлениепреди 2 години
👍Струва си да се прочете

fb2epub
Плъзнете и пуснете файловете си (не повече от 5 наведнъж)