Politikens Forlag

Sneen var endnu ikke begyndt at falde, da hun i morges mødtes med Genz, fordi hun havde valgt at markere sin sidste dag i drabsafdelingen med endelig at takke ja til hans invitation til en løbetur.

Jeg havde et barn, jeg havde en kone. Hvordan skulle jeg kunne bære dem gennem livet, når jeg ikke vidste om jeg kunne bære mig selv?

Han havde et af disse navne med bindestreg, der bebudede at han fik et langt liv uden bekymringer og med masser af solbeskinnede runder på golfbanen.

oliti Dannie Rise for at slå dørene op på Teglholmen og opdatere min viden om politimæssige oplysninger. Tak til Jesper Deis, Nicklas Josephsen og Steffen Falch Larsen for at gøre vores skriveværksted klar i rette tid. Tak til Stine Bolther for et fantastisk kursus i efteråret 2020. Tak til Tine Harden for endnu en gang at skabe et helt særligt og stemningsfyldt fotografisk afsæt til kampagnen, og tak til Rie Kamp for at gi

med at din mor havde flere former for id på sig, da hun blev bragt ind på sygehuset, så er det udelukkende

Bohn.
»Nogen har skudt på min bil i aftes. Mens den stod parkeret på Teglholm Allé lige ud for politiets

at han kunne dandere den på understøttelse det næste års tid, indtil han gik på efterløn. Men

Han tørrede irriteret dråberne væk og opdagede, at de trak røde spor hen over håndryggen.

hende. Når hun spurgte ind til hans fortid, til hans familieforhold eller tidligere

»Hvad er det her?«