“Mine stakkels blomster er ganske døde!” sagde den lille Ida.
“De var så smukke i aftes, og nu hænger alle bladene visne! Hvorfor gør de det?” spurgte hun studenten, der sad i sofaen; for ham holdt hun så meget af, han kunne de allerdejligste historier og klippede sådanne morsomme billeder: hjerter med små madammer i, der dansede; blomster og store slotte, hvor dørene kunne lukkes op; det var en lystig student!
“Hvorfor ser blomsterne så dårlige ud i dag?” spurgte hun igen, og viste ham en hel buket, der var ganske vissen.
“Ja ved du, hvad de fejler!” sagde studenten.
“Blomsterne har været på bal i nat, og derfor hænger de med hovedet!”
