Gudrun og det hvide snit

Gudrun og det hvide snit afdækker et grumt stykke danmarkshistorie.
Gennem sin barndom har forfatter og journalist Janne Aagaard besøgt sin mors moster Gudrun på et plejehjem i Arden og undret sig over Gudruns skæbne: ”Hun var lidt af en legende i vores familie. Gudrun, der var indlagt stort set hele sit liv, damen med bare et ben, hende der elskede mænd. Skammen og skylden lå som et stort tæppe over hende og hendes begrædelige liv.”
Gudrun er en af de 4500 danskere, der fra midten af 1940’ene og 40 år frem fik det hvide snit - det sidste blev udført i 1983. Behandlingen gjorde langt fra patienterne raske. Tværtimod. Bivirkningerne var omfattende og inkluderede epilepsi, inkontinens og tidlig demens.
Sammen med sin mor har Janne Aagaard optrevlet Gudruns skæbne. Med hjælp fra Rigsarkivet, lokale og sociale medier, familiealbummet og gamle postkort, frivillige amatørhistorikere og historikere er det lykkes at tegne et portræt af en kvinde og en tid og et hjørne af sundhedsvæsenet, der ellers var gemt væk og glemt af mange.
Det hvide snits opfinder var den portugisiske læge Egas Moniz, og han fik videnskabens største anerkendelse, Nobelprisen i medicin, i 1949. Janne Aagaard, der er bosiddende i Portugal, fortæller også hans historie i bogen og fletter de mange skæbner sammen i den medrivende fortælling om familier, kærlighed og psykisk sygdom.