Camilla Wandahl

Alt om at være pige 1 - Når alle andre [end mig] har fået »DET«

Слушайте в приложението
Alt om at være pige - Når alle andre (end mig) har fået DET er første uafhængige bog i Camilla Wandahls Alt om at være pige serie. Alt om at være pige handler om alle de ting, der foregår på pigeværelset bag den lukkede dør – og om alle de tanker, der svirrer gennem hovedet på en 13-årig pige, der bare gerne vil være som alle de andre i klassen.
Hvordan er det at være pige, når kroppen begynder at ændre sig? Tja, Ida venter i spænding på selv at finde ud af det. Mange af de andre piger i klassen er begyndt at få menstruation, og drengene har lagt mærke til deres nye former. Men faktisk kan man diskutere, om Idas bryster overhovedet findes. Og er det ærlig talt for meget at ønske sig bare en lille smule blod?
Camilla Wandahls bog for tøser er en varm og sjov fortælling om veninder og hverdagsdrama. Og om Ida, hvis tanker kredser om drenge og kroppens pinlige forandringer – især om de forandringer, der lader vente på sig! Der er flere bind i Alt om at være pige-serien, og bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
»Jeg syntes bogen var mega god, og når jeg læser den hjælper det på mit eget selvværd, fordi jeg nu ved, det ikke kun er mig der har det sådan, men også Ida.«
– Ditte Marie, 13 år
Pressen skriver:
»Der er ingen tvivl om, at læserne vil tage imod bogen her med kyshånd. Intet er så skønt som en bog, hvori man kan spejle sig og samtidig søge råd, støtte og opmuntring. Camilla Wandahls evne til at sætte ord på livet som ung pige er formidabel. Man kan kun beklage, at bogen er så kort. Jeg er overbevist om, at læserne sukker efter mere! […] Camilla Wandahl har forfattet en sjov, hjertevarm, men også yderst lærerig bog.«
– Nønne Lønne Votborg, Bogvægten

»Sjov og hjertevarm bog om at vente utålmodigt på at få menstruation, dumme søskende og drenge, der ikke er så irriterende længere […] Skøn bog, forsiden er fyldt med sjove citater fra bogen og sjove tegninger.«
– Maria Sjøblom, Lektør

»Fortællingen om Ida i Alt om at være pige er en tidsløs skildring af de forventninger, tanker og begivenheder, der rammer en pige i de første teenageår […] Camilla Wandahl besvarer et par personlige spørgsmål om sin egen teenagetid i slutningen af bogen, hvilket er en fin afslutning på bogen […] Bogen er skrevet i et letlæseligt og indlevende sprog og kan med lidt god vilje læses på en eftermiddag for de trænede læsere.«
**** – Caroline Erritzøe, Børn i Byen

»Nej det er ikke nemt at være pige og skulle til at blive voksen. Men bogen her er rigtig godt skrevet og henvender sig til lidt større børn, hvor alt det med kroppens forandring og det modsatte køn begynder at blive interessant. Og den er samtidig underholdende.«
**** – Bogrummet

»Alt om at være pige er en morsom tøsefortælling om veninder, kærester og ganske almindelige hverdagsdramaer.«
– Caroline Erritzøe, Børn i Byen
1:34:56
Издател
Gyldendal
глас
Sara Ullner
Година на публикуване
2021
Вече чели ли сте я? Какво мислите за нея?
👍👎
fb2epub
Плъзнете и пуснете файловете си (не повече от 5 наведнъж)