Den endeløse sommer
er en roman om en gruppe vidt forskellige mennesker og en helt særlig sommer.
"Og hver morgen, og hver morgen en anelse senere,
så at dagen begynder at hælde, og »den endeløse
sommer« sitrende sættes i skred, træder moren ud
fra soveværelset i modlyset fra det østvendte vin-
due, i sin badekåbe og det lange elfenbensfarvede
hår redt bagud og samlet stramt i en hestehale
med det dyndgrønne hårbånd og sønderbidte
læber og et blik, der stråler, ikke »vildt«, snarere
galt eller chokeret, men hverken over den portu-
gisiske yngling eller over sig selv, men rystet over
lidenskaben, at den kan være så voldsom, fortæ-
rende, at den bliver kødædende, kannibalsk.
Og bag hende, som en skygge der rejser sig, kom-
mer han, den bare sytten- eller nittenårige portu-
gisiske yngling, manden, der er skyld i og har gjort
alt dette, de ikke kan sige, skamløst, tavs, stolt
skridende ned ad trappen og ind i køkkenet, nu
næsten og kun akkurat næsten smilende på den
måde og med den selvsikre maskuline fryd, kun
en sydeuropæer, um homen machão, kan have.
Og de andre ser på ham, og han ser dem i øjnene,
og det er dem, der er nødt til at smile og derefter,
hurtigt, (smilende) se væk".
