En gang i slutningen af 1100-tallet sidder Tue af Vestervig og skriver til Saxo, der på det tidspunkt netop er i færd med at udfærdige sin krønike om Danmarks historie. Tue gør i sit brev ydmygt opmærksom på, at der er et liv udenfor de mægtige kulturcentre: hvad enten det drejer sig om Lund eller Lejre, Rom eller Roskilde.
Der er, fortæller Tue, hæderkronede thyboer, som har fået deres navne ristet i runesten. Det gælder ikke mindst Tor Amdissøn, som havde tjent i kongens hird og lod opføre en borg og to kirker. For at påkalde sig Saxos opmærksomhed lader Tue sine breve udforme som skriftruller.
Et årtusindskifte senere bliver Arnfred Borg bedt om at forsikre skriftrullerne, der er dukket op på et lokalt værksted. Det bliver en underlig police, der vikler ham ind i en række tilfældige og dramatiske begivenheder. Livet slår kolbøtter med den stillestående assurandør. Kort efter at skriftrullerne er dukket op, møder Arnfred Ilse og hendes søn Søren, og han bliver opmærksom på omstændigheder omkring sin kones selvmord, da skolekamme-raten John vender hjem fra USA for at deltage i et skolejubilæum.
Med sig bringer den hjemvendte amerikaner en fortælling og en fortid, som Arnfred er vævet ind i, og som han umuligt kan ignorere.
De gamle skriftrullers eksistens fører til en række kriminelle handlinger, som kulminerer på ganske dramatisk vis. Arnfred Borgs regelmæssige liv er forbi.
Breve til Saxo er indlæst af Lars Thiesgaard i 2015