Vikas Swarup

Slumdog Millionaire - Drengen, der havde svar på alt

Слушайте в приложението
Bogen bag filmen Slumdog Millionaire, der modtog 8 Oscars!

Dette er den rørende historie om den indiske gadedreng Ram Mohammed Thomas, der vinder den helt store gevinst i et quizshow, men anklages for snyd. For at bevise sin uskyld gennemgår han sammen med en kvindelig advokat tv-optagelserne og historierne bag, hvorfor han kendte alle svarene.

I løbet af én nat fortæller Ram for hvert quizspørgsmål en fascinerende historie fra sit liv som forældreløs gadedreng i nogle af Indiens storbyer, og om de personer, han har mødt på sin vej, som har haft betydning for hans videre liv. Og det er bestemt ikke kedeligt - bizarre og frygtindgydende, men også oprigtige og hjælpsomme mennesker har krydset hans vej, når han har boet både i slum og hos nogle af Indiens mest rige og berømte. Han har oplevet mange horrible og tankevækkende ting, men han møder på trods af sin unge alder også kærligheden. Hans rakkerliv ender med at bringe ham på tv som quizdeltager i Hvem vil vinde en milliard?, og hans held svigter ham ikke, men pengene er ikke det vigtigste …

Historierne er bizarre, barske, tragikomiske og alligevel livsbekræftende menneskelige tilsat en drengs undren, naivitet og uskyld. Det er forfriskende anderledes… og man kan simpelt hen ikke undgå at holde af Ram.

LEKTØRUDTALELSE
En herlig bog for alle voksne læsere i alle aldre af godt fortalte historier. ... I denne fantastisk spændende form får vi nogle livsbekræftende, ret dramatiske, gribende historier, der vil gribe læserne. Foruden en velskrevet roman får læserne et aktuelt indblik i Indiens samfundslag, politik, historie og medieverden foruden alment menneskelige og internationalt gældende moralske spørgsmål. - Per Drustrup Larsen, lektør

OM FORFATTEREN
Vikas Swarup er født i Indien. Han har siden endt skolegang på universitetet i Allahabad arbejdet for Indiens udenrigstjeneste. I forbindelse med hans diplomatiske karriere har han været udstationeret i så forskellige lande som Tyrkiet, USA, Etiopien og Storbritannien. Han har i dag en toppost i New Delhi som ansvarlig for Indiens forhold til Pakistan. Slumdog Millionaire - drengen der havde svar på alt er Vikas Swarups første roman, som han skrev på kun to måneder og blandt andet fandt inspiration til, da han boede i London. Han er gift med Aparna, som er kunstner, og sammen har de to sønner.
9:54:45
Притежател на авторското право
Lindhardt og Ringhof
Издател
Lindhardt og Ringhof
Година на публикуване
2013
Вече чели ли сте я? Какво мислите за нея?
👍👎
fb2epub
Плъзнете и пуснете файловете си (не повече от 5 наведнъж)