"Et bevægende og psykologisk kærlighedsdrama om en tysk og engelsk families skæbne i efterkrigstidens sønderbombede Hamborg." - Litteratursiden

Romanen foregår i Hamborg i 1946. Vi er i den af briterne besatte zone, hvor oberst Lewis Morgan skal forestå og overvåge genopbygningen af den ødelagte by og af-nazificeringen af det besejrede tyske folk.

Han får stillet et fint hus, ejet af en tysk familie, ved Elben til sin rådighed, og det er her, han skal bo sammen med sin søn, Edmund, og hustruen Rachael, der er i stor sorg over at have mistet sin anden søn i krigen.

Som kotumen er, skal den tyske familie fraflytte huset, men Lewis insisterer på, at de bliver boende: en tysk enkemand og hans dybt traumatiserede og meget mærkelig datter. Og det er ikke ukompliceret, når to så forskellige og hårdt plagede familier skal leve sammen på det tidspunkt, hvor alt skal starte forfra.

LEKTØRUDTALELSE
"Læsere, som har interesse i 2. verdenskrig, vil her finde en fortælling, der giver et glimt af det kaos, som både lande og mennesker levede under i tiden efter krigens ophør. Bogen vil dog også kunne finde mange læsere hos dem, der kan lide at blive udfordret på dilemmaer og svære spørgsmål. En velskrevet og tankevækkende bog om ikke bare den fysiske genopbygning af et land men også det psykiske og følelsesmæssig kaos, som krigen efterlod mennesker i på begge sider af krigen." - Lektør: Rikke Bruun

"... forfatteren har ud af sin familiehistorie skabt en spændende og bevægende historisk roman, som er lige til at gå til, da fokus holdes på det psykologiske drama mellem de to familier  – og det var faktisk ganske befriende.  Hvis du (...) blot vil læse en rigtig god roman, så  er ‘Efterspillet’ lige sagen." - Litteratursiden
Тази аудиокнига не е налична в момента
11:13:27
Притежател на авторското право
Lindhardt og Ringhof
Издател
Lindhardt og Ringhof
преводач
Vibeke Houstrup
Година на публикуване
2014
Вече чели ли сте я? Какво мислите за нея?
👍👎
fb2epub
Плъзнете и пуснете файловете си (не повече от 5 наведнъж)