Dr. Fanny Fiske er mod sin vilje sendt på pension, og da også hæmorider og lårbensknogle plager hende, har hun mest af alt lyst til at lægge sig ned og dø. Hun tager dog først ud til et af sine yndlingssteder, Tottenham Court Roads nordgående perron, for at tænke over hvad hun skal stille op med resten af sit liv - uvidende om, at netop denne station er under skarp overvågning, eftersom London plages af en seriemorder, der lemlæster og myrder kvinder.